Overvismand advarer regering mod milliardregning til Forsvaret

Skrevet af

20. marts 2025

Steffan Axelsen

stax@radio4.dk

Overvismand og økonomiprofessor Carl-Johan Dalgaard advarer mod at bruge råderum til forsvaret.

Det vil være risikabelt og svare til, at man belåner hele friværdien i ens hus.

Sådan lyder det fra overvismand og økonomiprofessor Carl-Johan Dalgaard til podcasten Børsen Brænder på Radio IIII.

Carl-Johan Dalgaard løfter pegefingeren mod Christiansborg midt i den højspændte debat om de mange milliarder, der skal findes til Forsvaret.

Flere partier har nemlig snakket om at bruge hele det såkaldte økonomiske råderum, som er blevet justeret op flere gange, fordi dansk økonomi klarer sig strålende.

Men hvis man bruger rub og stub af råderummet, skal der ikke gå meget galt, før budgettet ramler, lyder det nu fra en af landets førende økonomer:

- Det svarer lidt til, at man er boligejer, og ens hus er blevet vurderet til at være meget mere værd, og man har meget friværdi i sin bolig. Skal man belåne hele den friværdi eller ej? Det er den samme overvejelse her, siger Carl Johan Dalgaard i podcasten Børsen Brænder.

Mange ting kan ændre sig ganske hurtigt for dansk økonomi, og det vil derfor være risikabelt at brænde hele råderummet af, lyder vurderingen.

- Det er klart, man skal være med på, at der er en risiko ved at bruge hele den her overholdbarhed, siger overvismanden.

Afspiller nu

Utzons uge

21:05
22:00