Opsigtvækkende udmelding fra Kongehuset om Herlufsholm: “Mærkelig timing”

Kronprins Frederik, Prins Vincent, Prins Christian Kronprinsesse Mary, Prinsesse Isabella og Prinsesse Josephine efter 10 km løbet under Royal Run i København og på Frederiksberg, mandag den 6. juni 2022.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

9. juni 2022

Bang@radio4.dk

Bang@radio4.dk

Prinsesse Isabella skal efter planen begynde på kostskolen Herlufsholm til august og Prins Christian fortsætter ligeledes sin skolegang på kostskolen.

Det bekræfter Kongehuset overfor Radio4.

Bekræftelsen kommer, efter TV 2 for en måned siden sendte en dokumentar, som afslørede krænkelser og en voldelig kultur på den berømte kostskole.

Men Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary holder altså fast i, at der ikke er ændringer i planerne for deres to ældste børns kommende skoleår.

Og det er en opsigtsvækkende melding. Det mener politisk radaktør på Radio4 og forfatter til flere bøger om kongehuset, Thomas Larsen.

“Det er en lidt mærkelig timing, at Kronprinseparret melder ud inden de ved, hvordan de sager, der kører lige nu, ender, og uden de ved, om skolen har gjort nok for at børnene er sikre på skolen,” siger han.

Du kan høre interviewet med Thomas Larsen her:

Baggrunden for den her udmelding fra Kongehuset er interessant, efter TV2 i starten af maj sendte dokumentaren ‘Herlufsholms hemmeligheder’. Holdet bag TV 2-dokumentaren har talt med cirka 50 tidligere elever, hvoraf ‘en del’ ifølge TV 2 fortæller chokerende beretninger om voldelig og krænkende adfærd. Flere elever har

oplevet daglige tæsk og grov mobning, og enkelte elever kan også fortælle rystende detaljer om seksuelle overgreb.

Afsløringerne har fået en række konsekvenser. En uvildig advokatundersøgelse blev sat i gang, og rektor på kostskolen Mikkel Kjellberg blev fyret. Det vides fortsat ikke, hvornår den uvildige advokatundersøgelse forventes at være færdiggjort.

Tidligere har kronprinsparret meldt ud, at de holder nøje øje med situationen på skolen og de tiltag, der blev gjort for at sikre bedre forhold på skolen.

“Som forældre forventer vi, at skolen effektivt sikrer en kultur, hvor alle er trygge og en del af fællesskabet, og vi vil i den kommende tid følge de ændringer, som er åbenlyst nødvendige'”, lød det blandt andet fra kronprinsparret på Kongehusets sociale medier.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

PORTRÆTALBUM

19:05
21:00