Opsigtsvækkende alliance står bag Grønlands-demonstration

Skrevet af

27. marts 2025

Joachim Vestergaard Jensen

jove@radio4.dk

Peter Schwarz-Nielsen

pesch@radio4.dk

Venstre og Enhedslisten arrangerer demonstration for Grønland

I forbindelse med JD Vances besøg til Grønland arrangerer Venstre og Enhedslisten i København fredag aften støttedemonstrationen ’Sammen bag Grønland’. Det fortæller Jens Kristian Lütken, Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København for Venstre til RADIO IIII.

- Det er afgørende at vi på tværs af partier siger fra overfor Trumps forsøg på at overtage Grønland. Det er et brud med alt, hvad vi står for og et brud på enhver form for ordentlighed. Det må vi stå sammen om uanset hvad vi ellers har af politiske uenigheder, siger han.

Fredag besøger den amerikanske vicepræsident, JD Vance, Grønland sammen med andre højtstående medlemmer af Trumps administration.

Samtidig har Enhedslisten og Venstre valgt at mødes foran Grønlands repræsentation på Christianshavn. Arrangementet starter klokken 18

- Vi ønsker at vise, at grønlænderne ikke er alene. At vi er lige bag dem, skriver arrangørerne.

Det er ikke den eneste begivenhed, der ønsker at vise solidaritet med Grønland. På lørdag er der anmeldt demonstration foran den amerikanske ambassade på Østerbro i København.

Afspiller nu

Aften

17:05
20:00