Øjenvidne til tivoliulykke: Jeg vidste der sad børn i den vogn

En mor og datter lægger blomster foran Tivoli Friheden i Aarhus fredag den 15. juli 2022. I går torsdag mistede en 14 årig pige livet og en 13 årig dreng kom til skade i forlystelsen Cobraen.. (Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

15. juli 2022

Torsdag eftermiddag mistede en 14-årig pige livet ved en ulykke i en rutsjebane i Tivoli Friheden i Aarhus. Sonja Bang-Møller var i Tivoli Friheden med sin mand, sin søn og sin søns veninde, og hun stod tæt på den rutsjebane hvor ulykken skete.

”Jeg hørte en meget høj brag. Metal som ramte noget andet metal. Jeg vendte mig om og så at den bagerste vogn havde ramt vognen foran. Da vidste jeg godt hvad der var sket. Jeg holdt børnene for øjnene så de så så lidt som muligt.”

Du kan høre hele interviewet med Sonja Bang-Møller her:

Også Martin Kvist var besøg i Tivoli Friheden torsdag eftermiddag. Han befandt sig et andet sted i parken da ulykken skete.

”Vi så at folk kom grædende fra området, og kort efter blev vi på fin vis bedt om at forlade parken af personalet. På vej ud hørte vi hvad der var sket, og jeg må indrømme, at jeg ikke er sikker på, at jeg kommer til at sidde i en rutsjebane igen.”

Du kan høre hele interviewet med Martin Kvist her:

Ifølge Kristian Nørgaard, som er sekretariatschef Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, er det fortsat for tidligt at konkludere, hvad årsagen til ulykken er.

”Der er meget skrappe procedurer for forlystelserne, men vi bliver nødt til at afvente de tekniske undersøgelser. Før de foreligger, vil vi hverken sige det ene eller det andet, i forhold til hvad der skal ske.”

Du kan høre hele interviewet med sekretariatschef i Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Kristian Nørgaard her:

Udover den 14-årige pige som mistede livet, pådrog en 13-årig dreng sig skader på hånden.

 

Tivoli Friheden oplyser på deres hjemmeside, at parken ikke åbner i dag fredag.

 

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

NaN:NaN
NaN:NaN