Det skal være lettere for virksomheder at rekruttere international arbejdskraft, mener regeringen, som med et lovforslag vil lempe bureaukratiet. Men med lovforslaget risikerer Danmark at blive et attraktivt sted at hvidvaske penge, mener NGO. Socialdemokratiet ser dog ingen grund til bekymring.
Det er for besværligt for danske virksomheder at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, og der er for mange benspænd for udenlandske arbejdstagere, som gerne vil arbejde i Danmark.
Det mener i hvert fald regeringen, som med et lovforslag vil tage flere initiativer til at gøre processen mere enkel og fleksibel.
Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil det blandt andet betyde, at visse udenlandske arbejdstagere ikke behøver få deres løn udbetalt til en dansk bankkonto, sådan som kravet ellers er i dag, men i stedet kan få den udbetalt til en konto uden for Danmarks grænser.
Netop den del af forslaget vækker bekymring hos Transparency International Danmark, som er en interesseorganisation, der arbejder for at bekæmpe korruption og bestikkelse.
- Det her lovforslag gør det sværere for politiet at efterforske hvidvask, siger formand for Transparency International Danmark, Jesper Olsen.
Han mener, at mange gode kræfter vil til Danmark, fordi det er et godt og velordnet samfund, hvor der grundlæggende er styr på stumperne. Og det risikerer man at sætte over styr ved at besværliggøre mulighederne for kontrol.
- Ude i verden er man interesseret i at placere den slags aktiviteter, der hvor kontrollen er lav, og når danske myndigheder melder ud, at det bliver sværere at kontrollere, så bliver Danmark et lettere mål.
Du kan høre hele interviewet med Jesper Olsen her:
Jesper Olsens bekymring deles af Lasse Skydstofte, nordisk direktør for virksomheden Quantexa, der laver software til at afsløre hvidvask.
- Den danske arbejdsgiver vil kunne oprette fiktive transaktioner, fakturaer eller andet, som vedkommende kan bruge den udenlandske bankkonto til at kanalisere penge igennem og dermed camouflere ulovlige indtægter. På den måde bruger man de finansielle instrumenter til at hvidvaske sine penge over en medarbejders konto i udlandet, siger han.
Vanskeligere for myndigheder at identificere hvidvask
SF’s arbejdsmarkedsordfører Karsten Hønge spurgte tilbage i april udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), om lovforslaget vil gøre det lettere for udenlandske kriminelle at ”bedrive hvidvask, terrorfinansiering, korruption og anden økonomisk kriminalitet,” hvis udenlandske arbejdstageres løn udbetales til en konto i udlandet i stedet for i Danmark.
Til det svarede Rigspolitiets Nationale Enhed for Særlig Kriminalitet, at ”det vil kunne have en betydning for politiets og dermed også anklagemyndighedens muligheder for at efterforske og strafforfølge sager om hvidvask, terrorfinansiering m.v.,” og at ”det vil være vanskeligere for Hvidvasksekretariatet at identificere mulig hvidvask.”
Radio4 har forsøgt at få en kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek. Det lykkedes ikke inden redaktionens deadline.
Men til Radio4 siger Thomas Skriver Jensen (S), formand for Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, at han ikke er bekymret.
- Vi går ind og lemper på bankkontokravet på nogle enkelte ordninger, fx forskerordningen og beløbsordning, hvor kontrollen med virksomhederne er ret stor, og derfor ser jeg ingen grund til bekymring. Det er nogle ordninger, hvor der bliver rejst generelt meget få sager, så jeg har svært ved at se, hvad der konkret skal det gøre det sværere at kontrollere hvidvask.
Her uddyber Thomas Skriver Jensen, hvorfor han slet ikke er bekymret:
