Ny smitte med afrikansk svinepest bekymrer danske svineproducenter

(ARKIV) Det sidste stykke af det meget omtalte vildsvinehegn monteres på grænsen imellem Danmark og Tyskland ved Toftlund, mandag den 2 december 2019.Fundet for første gang af den frygtede svinesygdom afrikanske svinepest i nabolandet Tyskland har sendt chokbølger gennem dansk landbrug. Det skriver Ritzau, fredag den 18. september 2020.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

2. oktober 2020

anp@radio4.dk

anp@radio4.dk

37 døde vildsvin i det østlige Tyskland i løbet af september har givet dybe panderynker hos danske landmænd.

Den afrikanske svinepest er nemlig lige nu tættere på Danmark, end den nogensinde har været før.

De døde vildsvin har resulteret i, at både Kina, Japan og Sydkorea har lukket for al import af tysk svin.

Og situationen er bekymrende, mener Jeppe Bloch Nielsen, der er næstformand for Danske Svineproducenter og landmand med 1800 søer i stalden og en årlig produktion på 62.000 svin.

”Især når vi tager smågriseeksporten, som vi har 14-15 millioner ud af Danmark om året, er det meget baseret på det tyske og polske marked. Det betyder, at så snart det tyske marked bliver ramt, bliver vi også ramt,” siger Jeppe Bloch Nielsen til Radio4 Morgen.

Den afrikanske svinepest er ufarlig for mennesker, men dødelig for svin og vildsvin. Sygdommen var i sin tid grunden til, at vildsvinehegnet, der løber knap 70 kilometer langs den dansk-tyske grænse, blev sat op.

Afrikansk svinepest er indtil videre blevet fundet i delstaten Brandenburg i det østlige Tyskland siden midten af september.

Vildsvinehegn og advarselstavler

Herhjemme er der igangsat flere tiltag for at undgå smitte med svinepesten. Udover vildsvinehegnet har myndighederne givet jægere tilladelse til at skyde vildsvin omkring grænsen.

Alle svinetransporter bliver vasket grundigt i dertil indrettede vaskehaller ved grænsen, hvor lastbilchauffører ovenikøbet kan få sig en dansk madpakke med.

Samtidig er der advarselstavler på 32 rastepladser i det sydlige Danmark, hvor der på syv forskellige sprog bliver advaret mod at smide madaffald i naturen. Smitten kan nemlig også komme hertil med lastbilchauffører, der kan smide inficerede madpakkerester i naturen.

Jeppe Bloch Nielsen er glad for, at der er lavet foranstaltninger for at undgå svinepesten. Men han er stadig bekymret.

”Jeg tror, at mange af os tror på, at vi gør så meget i Danmark, så vi ikke får vildsvinepest. Den største risiko er vildsvinene, og det er hamrende godt, vi har fået rejst det hegn og fået reduceret vildsvinebestanden i Danmark,” siger han og fortsætter:

“Men grunden til, at vi stadig er nervøse er, at vi ikke ved, hvor hårdt vi bliver ramt af det tyske marked,.”

 

Hør hele interviewet med næstformand for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen i Radio4 Morgen her:

 

Afspiller nu

KRIMILAND

16:05
17:00