Ny grim sag for Jon Stephensen fra Moderaterne kan blive skæbnesvanger

Moderaternes kulturordfører Jon Stephensen møder pressen i Københavns Lufthavn fredag den 10. marts 2023.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

23. april 2023

sudi@radio4.dk

sudi@radio4.dk

Kulturordfører Jon Stephensen er igen kommet i det skarpe søgelys, efter at det er kommet frem, at han har skrevet til et 19-årigt kvindeligt medlem i partiet, at hun “er smuk med den lækreste krop”. Beskeden er sendt den 9. februar, og får nu ledelsen i Unge Moderater til at kræve handling. Kultur- og udenrigsordfører Jon Stephensen hører ikke længere hjemme i partiet, siger de ifølge TV2.

Moderaternes partisekretær Kirsten Munch Andersen tager også afstand.

TV2 er i besiddelse af den fulde korrespondance mellem Jon Stephensen og den 19-årige kvinde, og den 63-årige Jon Stephensen har ifølge tv-stationen ingen kommentarer til sagen.

Den seneste sag er grim for Jon Stephensen. Han har tidligere har været beskyldt for at forfalske en underskrift og grænseoverskridende adfærd, da han var teaterdirektør for Aveny-T. Den nye sag kan måske komme til at koste ham dyrt – vurderer politisk redaktør på Radio4, Thomas Larsen. Hør interviewet med ham her:

Afspiller nu

A-Z

01:00
05:00