Ni partier i brev til regeringen: Lemp offentlighedsloven

Møde i Folketingssalen: Tredje behandling af afskaffelse af store bededag. Nye Borgerliges Pernille Vermund (D), Enhedslistens Peder Hvelplund (Ø) og Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen (Ø). Ved afstemning i salen blev det vedtaget, at store bededag afskaffes fra næste år.

Skrevet af

21. april 2023

Bang@radio4.dk

Bang@radio4.dk

Den samlede opposition ønsker at lempe offentlighedsloven. Derfor har de ni partier i dag et åbent brev til den siddende regering.

Det åbne brev er underskrevet af SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Og ifølge Peder Hvelplund, gruppeformand i Enhedslisten, har de seneste år vist et behov for at lempe offentlighedsloven.

“En forudsætning for demokratiet er, at der er åbenhed i magtens udøvelse, og der har vi kunne konstateret de seneste år, at mørklægningsgardinerne i langt højere grad er blevet rullet ned over magten rum,” siger Peder Hvelplund.

Hør interviewet med Peder Hvelplund, gruppeformand i Enhedslisten her:

Offentlighedsloven, som blev vedtaget i 2013, er en lov, der regulerer adgangen til aktindsigt i dokumenter, som den offentlige forvaltning har lavet.

Peder Hvelplund har en klar ide om, hvilke dele af offentlighedsloven han ønsker at få lempet.

”Med de begrænsninger, der er i loven nu, er ministrenes kommunikation med embedsværket og ministrenes kalender undtaget aktindsigt. Og for os er det afgørende at, hvis vi skal have et velfungerende demokrati så skal borgere og offentlighed også have mulighed for at se, hvad, der foregår,” siger Peder Hvelplund

Moderaternes gruppeformand, Henrik Frandsen, er enig i, at det er vigtigt med et åbent demokrati.

Men han kan ikke sige, om det betyder at offentlighedsloven bliver lempet.

“Det er sådan, at i regeringsgrundlaget står, at nedsættes et særligt sagkyndig udvalg, der skal komme med anbefalinger til folketinget om, hvordan man kan ændre den nuværende offentlighedslov, og hvorvidt det bliver en lempelse, må vi vente og se,” siger Henrik Frandsen, gruppeformand Moderaterne.

Hør interviewet med Henrik Frandsen her:

Afspiller nu

Vågn lidt op!

09:05
11:00