Naturbrande fører til evakuering af 2500 personer på øen Korfu

epa10765458 A firefighting helicopter drops water to extinguish a wildfire, in Diakopto, Egio, Greece, 24 July 2023. Firefighting forces along with volunteers in Rhodes, Corfu, Egio, Karystos and Yliki battled flames throughout the night, while airplanes started to operate early in the morning. In Egio, the village of Trapeza was evacuated with a message sent via the emergency number 112 as well as the settlement of Kastro Aegialia, as a fire continues to burn on a nearby hill. A total of 99 firefighters, 35 water trucks and four teams on foot, two aircraft, two helicopters and the Olympos operational centre are operating in the area. EPA/GIOTA LOTSARI

Skrevet af

24. juli 2023

Flammer og naturbrande har ramt endnu en græsk ferieø – nemlig Korfu – efter at naturbrande i weekenden førte til evakueringer på Rhodos.

På Korfu er det områderne Peritheia, Santa, Megkoula, Porta, Palia Peritheia og Sinies på øens nordlige del, som er påvirket. Her er folk blevet bedt om at lade sig evakuere til byen Kassiopi.

Det skriver det britiske medie The Independent mandag.

Udenrigsministeriets Borgerservice beder folk i områderne være opmærksomme og følge de lokale myndigheders anvisninger.

Rejseselskabet Tui har 11 danskere på øen Korfu, og “ingen er lige nu berørt af brandene”, oplyser Tui. Spies har seks gæster på Korfu, og ingen er i nærheden af brandene, oplyser selskabet.

I alt er næsten 2500 personer blevet evakueret på Korfu, melder en talsperson for brandvæsnet til nyhedsbureauet AFP.

Det er blandt andet sket på stranden Nissaki på nordvestkysten, hvor både fra kystvagten har bragt folk i sikkerhed. Sky News melder med henvisning til den græske kystvagt, at det drejer sig om 59 personer på Nissaki, men nyhedsbureauet dpa melder om et højere tal.

På øen Kos, hvor Tui har 111 gæster, er der ifølge rejseselskabet også naturbrande.

Men det er i “Amaniou-området, som ligger langt væk fra hotelområdet, hvor Tui’s gæster befinder sig”, melder selskabet.

Meldingen kommer, efter at flammer og naturbrande søndag fik flere rejseselskaber til at aflyse afgange til Rhodos.

Knap 20.000 er på Rhodos blevet bragt i sikkerhed i det, der ifølge dpa var en af de største evakueringsoperationer i Grækenland nogensinde.

Én af de danskere som flygtede fra branden på Rhodos er danske Maiken Offersen som var på ferie med sin kæreste og deres fem måneder gamle baby.

Du kan høre hendes oplevelse af situationen i interviewet her:

 

Fra rejseselskabet Tui lød det søndag, at alle planlagte flyafgange til og med tirsdag var aflyst på grund af naturbrande på Rhodos.

Også rejseselskabet Sunweb har aflyst deres afgange til Rhodos mandag, det oplyser de til Radio4.

/ritzau/

Foto: Giota lotsari/EPA/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

BRÆNDENDE BROER

13:05
14:00