Næstformand vil være formand i FH: Ikke alt har været lige kønt

1. maj Kongens Have i Odense. Arbejdernes internationale kampdag markeres traditionen tro med politiske taler. Morten Skov Christiansen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Mandag den 1. maj 2023.

Skrevet af

14. august 2023

gup@radio4.dk

gup@radio4.dk

Den nuværende næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Morten Skov Christiansen, rækker nu efter formandsposten.

Det skriver han i et opslag på Facebook.

Formandsposten er blevet ledig efter Lizette Risgaards afgang fra FH i april som følge af anklager om upassende adfærd fra unge i og omkring fagbevægelsen.

Det er derfor både den konkrete sag og selve emnet som helhed, der står øverst på Morten Skov Christiansens liste, såfremt han bliver valgt.

“Vi skulle lige finde vores ben at stå på i den sag. Det har ikke været kønt alt sammen, af det der er sket i fagbevægelsen. Vi har brug for at tale ud om det her, og snakke om hvordan vi kan håndtere sådanne sager bedre i fremtiden. Jeg er optaget af, at vi får skabt tillid og troværdighed til fagbevægelsen omkring uønsket seksuel adfærd, sexchikane og mobning helt generelt. Det skal vi forebygge for vores medlemmer – derfor skal vi have en troværdighed om det og stå på de rigtige værdier.”

Du kan høre hele interviewet med Morten Skov Christiansen her:

FH er hovedorganisation for 1,3 millioner lønmodtagere, og det er formandsposten for FH, at 41-årige Morten Skov Christiansen gerne vil have.

Der er valg 7. september på en ekstraordinær kongres.

Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

RADIO4 MORGEN

04:05
07:00