En plejemors bekymringshenvendelse har gennem flere år været med til at fastholde en mistanke om, at en far skulle have begået overgreb mod sin datter. Det møder nu kritik fra tre eksperter.
En bekymringshenvendelse om seksualiseret adfærd hos en anbragt pige har været afgørende for, at pigen og hendes søster stadig ikke må se deres forældre uden opsyn.
Og det møder kritik fra tre eksperter, som har vurderet sagen over for RADIO IIII.
- Man kan simpelthen ikke lægge sådan noget ind som om, at det understøtter noget bestemt i sagen, siger Bente Adolphsen, juridisk konsulent med mange års erfaring på socialområdet.
Pigernes daværende plejemor, der er ansat i selvsamme afdeling, som har fjernet børnene, afleverede i april 2022 et stykke papir til sin kollega, der er sagsbehandler på sagen. På papiret var en beskrivelse af seksualiseret adfærd hos den ældste af pigerne, som plejemoren havde observeret i sit hjem.
De to piger var knap et halvt år forinden blevet tvangsfjernet fra deres forældre blandt andet som følge af en mistanke om, at deres far skulle have begået seksuelle overgreb mod den ældste af søstrene.
Plejemorens beskrivelse indgår nu i sagen og er med til at fastholde myndighedernes mistanke mod faren. Men beskrivelsen bør ifølge eksperterne ikke belaste forældrene.
- Det peger vel nærmere væk fra faren, hvis det gør noget, fordi nu er der gået lang tid, og hun er blevet fjernet, og hun er stadigvæk optaget af de her ting (seksualiseret adfærd, red.), siger Mads Pramming, advokat med speciale i social- og menneskeret.
- Man drager desværre nogle konklusioner, som jeg ikke er sikker på, man kan drage, og så siger man, at det er nok de sædvanlige mistænkte, som har gjort det her, siger Anders Brøndtved, advokat med speciale i anbringelsessager.
De to advokater har tidligere udtalt til RADIO IIII, at der i de mange undersøgelser, der er lavet af familien, ikke er grundlag for fortsat at mistænke, at faren har udsat sin datter for seksuelle overgreb.
Eksperterne vurderer, at plejemorens observation et halvt år efter anbringelsen burde få myndighederne til at undersøge, om der kan lægges andet til grund for pigens adfærd end farens påståede overgreb.
- Det kan være andre, der har lavet et overgreb. Det kan være, der slet ikke er nogen overgreb, men noget psykisk i hendes hjerne. Der kan være alle mulige grunde, og det skal jo undersøges, siger Mads Pramming.
Det fremgår ikke af sagens dokumenter, at Sønderborg Kommune har afsøgt andre muligheder for, hvor pigens adfærd kunne stamme fra.
- Hvis det ikke er far, så var det måske helt forkert at anbringe af den grund, siger Bente Adolphsen.
Niels Ole Bennedsen, formand for Børne- og ungeudvalget i Sønderborg Kommune, oplyser, at udvalget ikke kommenterer på sager uden for udvalgsmøderne. Forvaltningen i Sønderborg Kommune ønsker heller ikke at udtale sig i “den konkrete personsag.”
Ankestyrelsen kan ligeledes ikke udtale sig om en konkret sag, oplyser styrelsen til RADIO IIII.
RADIO IIII har fået indsigt i sagen med samtykke fra børnenes forældre. Af hensyn til børnene har RADIO IIII valgt at holde familien anonym.
Af samme årsag beskriver RADIO IIII ikke bekymringshenvendelsen i detaljeret grad.
