Amerikanske soldater, våben, jagerfly og krigsskibe kan komme til at fylde langt mere på dansk grund og i danske havne, hvis det lykkes for regeringen at lande en ny forsvarsaftale med USA.
Da TV-avisen kl. 18.30 torsdag aften blændede op for tophistorien om statsminister, Mette Frederiksens, historiske plan om at indgå en ny forsvarsaftale med USA, havde DR sendt en journalist og fotograf til Frederikshavn.
Mens et smukt billede af Flådestation Frederikshavn fyldte hele tv-skærmen, forklarede journalisten, at flådens folk i Frederikshavn fremover ville kunne få følgeskab af amerikanske søfolk.
Derpå blev der hurtigt klippet til et par borgere i byen. Først lod metalarbejder Klavs Melgaard forstå, at han ikke var begejstret.
”Det har jeg det lidt mærkeligt med. Jeg kan ikke rigtigt se, hvad amerikanerne skal lave her i Danmark,” sagde han.
Kort efter lød omtrent samme forbehold fra et ældre par.
”Det synes jeg ikke er særlig smart,” lød det fra kvinden, mens manden høfligt tilføjede: ”Nej, det kunne vi godt undvære.”
Udtalelserne stod i skærende kontrast til den entusiasme, som lyste ud af Mette Frederiksen, da hun på et pressemøde få timer tidligere havde fortalt om den vidtrækkende plan, som hun kaldte for et historisk nybrud i Danmarks udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.
Falder forhandlingerne på plads med USA, og ender USA og Danmark med at indgå en forsvarsaftale, vil det åbne for, at USA kan placere soldater, materiel, våben, jagerfly og krigsskibe rundt om på danske kaserner, baser og havne.
Sikkerhedstruslen kræver modsvar
Når statsministeren er klar til dette skridt, skyldes det, at verden er under forandring.
Hun henviste selv til, at sikkerhedstruslerne mod Europa er vokset og kræver et modsvar, som kun kan skabes i samspil med USA.
Endnu ved ingen, hvordan aftalen vil blive skruet sammen, men der er god grund til at tro, at den bliver en realitet. USA ønsker det, regeringen vil det, og et stort politisk flertal er positivt indstillet, mens kun Enhedslisten og SF er dybt skeptiske.
Mette Frederiksen gjorde det ganske vist klart, at der vil blive sagt nej, hvis USA vil have atomvåben på dansk jord. Skibe med atomvåben er heller ikke velkomne. Men ellers lagde hun vægt på, at USA ikke skal mødes med en lang række nej’er og modkrav fra Danmark.
Ifølge militære eksperter vil den kommende aftale mellem Danmark og USA flugte med amerikanernes ønske om at blive i stand til at reagere hurtigt og kraftfuldt på en mulig russisk offensiv. USA har allerede indgået lignende aftaler med andre lande, herunder Norge og de baltiske lande. Amerikanerne ønsker ikke en konfrontation med Rusland. Målet med en større amerikansk tilstedeværelse handler snarere om at vise russerne, at hvis de indleder militære konflikter, har USA kapaciteten til at udløse en hård modreaktion.
Præcis som under Den Kolde Krig handler det grundlæggende om afskrækkelse: USA og Europa skal demonstrere, at de har militære modsvar, der er så stærke, at de afskrækker russerne.
Dette kan blive Frederiksens udfordring
Denne analyse har Mette Frederiksen tilsluttet sig, og hun ser USA som den afgørende garant for Europas og Danmarks sikkerhed.
Da undertegnede, kort inden hun blev statsminister, skrev en portrætbog om hende, sagde hun om forholdet til USA: ”Sandheden er, at Europa ikke kan klare sig uden USA. Det kunne vi ikke i Anden Verdenskrig, og det kan vi ikke nu. Så langt øjet rækker, vil USA være afgørende for stabiliteten.”
Det er denne tankegang, hun bygger videre på nu, og som flertallet af partierne i Folketinget er enige i. Naturligvis spiller Ruslands aktuelle trusler mod Ukraine ind, og derfor var timingen af pressemødet og offentliggørelsen af planen om en forsvarsaftale med USA alt andet end tilfældig. Men bag dette ligger en dybere overbevisning om, at det i en urolig verden er afgørende at fastholde USA’s engagement i Europa.
Udfordringen for Mette Frederiksen kan dog blive, at der kan være langt mellem hendes ræsonnement og reaktionen hos danskerne. Her og nu vil hun formentlig få opbakning. Med den russiske hærs mobilisering ved Ukraine, er det blevet klart, at der igen er opstået en trussel i øst. Flere vælgere vil af samme grund være klar til at styrke forsvaret i de kommende år og se positivt på en tæt alliance med USA. Andre vil være betænkelige ved, at amerikanerne skal have direkte adgang til Danmark. De vil være bekymrede over, at USA ligefrem skal kunne placere soldater, specialister, våben, skibe eller fly herhjemme.
Da opbakningen forsvandt
Derudover har historien vist, at billedet af USA kan skifte.
De fleste europæere husker historien om USA’s indgriben i Anden Verdenskrig, som blev afgørende for at kunne knække det nazistiske Tyskland. Men trods taknemmeligheden over USA’s indsat har historien siden rummet talrige situationer, hvor USA, Europa og Danmark ikke har set ens på tidens skiftende sikkerhedspolitiske trusler. Ja, langt ind i Socialdemokratiet har partikammerater ofte været uenige i synet på USA. Og skruer vi tiden en smule tilbage, sad Donald Trump i Det Hvide Hus, og han var næppe en partner, som appellerede til flertallet af danske vælgere.
Ser vi ydermere tilbage på tiden med Danmarks udenrigspolitiske aktivisme, hvor danske soldater blev sendt i krig i lande som Irak og Afghanistan, kunne man se, hvor hurtigt folkestemningen kan ændre sig. Først var der massiv støtte til det militære engagement, men opbakningen svandt, når tabstallene steg, og når det viste sig svært at skabe stabilitet.
Her og nu vil mange vælgere givetvis nikke, når Mette Frederiksen fremfører sine argumenter, og mange vil umiddelbart støtte en handlekraftig regeringschef. Og måske ser hun også rigtigt med den kommende aftale. Men det hører med til historien, at hun har sat gang i en proces, som kan udvikle sig langt mere uforudsigeligt, end det fremgik af hendes tale på pressemødet.
Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, hver onsdag klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i Radio4’s politiske program ‘Mandat’.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt ti seneste afsnit her:
