Mette Frederiksen: “Jeg ser ingen økonomisk grænse for støtten til Ukraine”

Denmark's Prime Minister Mette Frederiksen attends the Munich Security Conference (MSC) in Munich, southern Germany, on February 18, 2023. - The Munich Security Conference running from February 17 to 19, 2023 brings world leaders together ahead of the first anniversary of Russia's invasion of Ukraine as Kyiv steps up pleas for more weapons. (Photo by Odd ANDERSEN / AFP)

Skrevet af

23. februar 2023

anst@radio4.dk

anst@radio4.dk

Selv om ingen ved, hvornår krigen i Ukraine slutter, så ser Mette Frederiksen ikke umiddelbart nogen grænse for, hvor mange milliarder regeringen vil støtte Ukraine med.

Det sagde hun i programmet ’Mandat’ torsdag formiddag på Radio4.

”Helt principielt ser jeg ingen grænse. I mine øjne er det en skæbnestund, vi befinder os i. Først og fremmest for Ukraine og deres selvstændighed som land, nation og folk. Men også for Europa, for vores frihed, fred og demokrati. Det er en skæbnestund for alle os globalt, der tror på et internationalt verdenssamfund med spilleregler. Det er det, Rusland truer. Vi er nødt til at erkende, og det må gøre ondt for mange mennesker, at Rusland grundlæggende ikke vil freden. Vinder Rusland, så taber vi,” siger hun.

Du kan høre det fulde interview med statsminister Mette Frederiksen i programmet Mandat her:

Men ifølge statsministeren er det ikke Danmark, der vurderer, hvornår krigen er vundet.

”Det er ikke op til mig at definere (hvornår krigen er vundet, red.). Det er Ukraine, der definerer det. Min klare anbefaling er, at det er den vej, vi tænker. Det er dem, der kan definere, hvornår der eventuelt kan forhandles en fredelig løsning. Men når alt kommer til alt, så kan en forhandling kun finde sted, hvis to parter ønsker samme mål. Rusland skal bevæge sig hen til at ville ønske freden. Så kan vi håbe på en forhandlende løsning på et tidspunkt, men det er Ukraine, der definerer, hvad Ukraine kan leve med. Det kan vi andre ikke for dem,” siger Mette Frederiksen til Radio4.

Hun fortæller i programmet, at hun mener, det er svært at sætte en grænse, og at man ikke kan gøre det op i kroner og øre.

Hun frygter, at der kan blive tale om en tilbagerulning af alt demokrati, der opstod i kølvandet af 2. verdenskrig, hvis Rusland vinder krigen i Ukraine, og derfor skal Danmark komme med den støtte vi kan, lyder det fra statsminister Mette Frederiksen i ’Mandat’ på Radio4.

Du kan høre Radio4-programmet Mandat på Radio4’s app eller der, hvor du henter podcast.

Afspiller nu

Tar jeg fejl?

10:05
12:00