Mekaniker om lydløse motorcykler: Som at stikke tungen ud ad vinduet

Motorcykel i fart på Kongens Nytorv

Skrevet af

1. oktober 2021

anp@radio4.dk

anp@radio4.dk

Larm fra motorcykler skal stoppes. Det mener regeringen og dens støttepartier.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) har med opbakning fra støttepartierne lavet et lovforslag, der skal give myndighederne bedre mulighed for at stoppe og tjekke motorcykler i trafikken, som larmer for meget.

Et af de steder, hvor motorcyklister efterspørger ekstra lyd er hos Aros Speedshop i Aarhus. Her mener indehaver Tomas Andersen Nexø, at lyden er en stor del af oplevelsen, når man kører på motorcykel:

“Hvis man ser på for eksempel elmotorcykler, så er det lidt ligesom at stikke tungen ud ad vinduet. Det ville ikke være det samme for mig,” siger han til Radio4 Morgen.

Socialdemokratiets transportordfører, Thomas Jensen, mener, at mange mennesker bliver generede af larmen fra motorcykler:

“Vi håber, det vil have den præventive virkning, at folk, som har en motorcykel, og som overvejer at pille ved motoren og udstødningen, så den larmer mere, vil lade være med at gøre det,” siger han til Radio4 Morgen.

Hos Aros Speedshop mener indehaver Tomas Andersen Nexø ikke, at færre nødvendigvis vil komme forbi og få tunet motorcyklen, hvis regeringens lovforslag går igennem:

“Jeg tror, det vil afskrække nogle, men der er lige så mange, der er ret ligeglade og gerne vil løbe risikoen, fordi de har så stor en herlighedsværdi i det,” siger Tomas Andersen Nexø.

Hør reporter Katrine Volsing besøge Aros Speedshop i Aarhus, hvor indehaver Tomas Andersen Nexø sælger og reparerer motorcykler:

Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

A-Z

23:00
03:00