Manglende jordemødre og højsæson for fødsler skaber utryghed

Arkivfoto af Linda Charlotte West-Larsen med drengen Daniel på Hvidovre hospital. Ambulante fødsler breder sig på hospitalerne. Mens regionerne skærer ned på barselsplejen, skærer kommunerne ned på sundhedsplejen. Forældrene står uden hjælp. /RB PLUS/ (Jens Dige/POLFOTO/arkiv)

Skrevet af

17. juli 2023

gup@radio4.dk

gup@radio4.dk

Det er en meget uheldig cocktail, som i disse måneder udfolder sig på landets fødegange.

Juni, juli og august er højsæson for antallet af fødende, men det er også sæson for jordemødrenes ferie.

Dertil skal lægges, at hospitalerne i forvejen har svært ved, at ansætte jordemødre nok.

Det siger Lis Munk, som er formand for Jordemoderforeningen.

“Hvis du har ti fødende men kun seks jordemødre, så får du travlt. Jo travlere jordemoderen har, jo større er risikoen for, at der kan opstå fejl. Vi gør alt for, at den fødende ikke skal opleve, at vi har travlt, men vi oplever at måtte gå på kompromis.”

Du kan høre hele interview med Lis Munk her:

Lis Munk peger på, at travlheden er værst i Region Hovedstaden.

I et konkret eksempel fra Hvidovre Hospital, som er landets største fødeafdeling, har Magasinet Femina fået indblik i en oversigt pr. 12. juli. Den viser, at der fra den 12. juli og frem til 30. juli var over 70 vagter på fødeafdelingen, som ikke var dækket.

Men på trods af eksemplet fra Hvidovre Hospital mener Lise Lotte Andersen, overlæge og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, at det fortsat er sikkert og trygt at føde på de danske hospitaler.

“Det er ikke i Danmark utrygt at føde, det er vigtigt at sige. Vi skal ikke skræmme de fødende. Jordemødrene er pressede derude, men det er kommunikation og omsorg som de skærer ned på, og ikke selve hjælpen – derfor skal vi skræmme de fødende, for det er ikke utrygt.”

Du kan høre hele interviewet med Lise Lotte Andersen her:

Hvidovre Hospital har ikke haft mulighed for at stille op til et interview, men i et skrifteligt svar anerkender de, at der bliver prioriteret hårdere i sommerferiemånederne.

“Vi prioriterer hele tiden opgaverne på fødeafdelingerne, særligt om sommeren. Derfor vil der også nogle gange blive udsat noget, fordi vi har travlt med andre og mere presserende opgaver. Dette sker altid efter en nøje faglig vurdering.

Det er trygt at føde i sommerferien, selvom der i perioder kan være ekstra travlt på grund af ferieafvikling og generelt mangel på medarbejdere i sundhedsvæsnet,” lyder det i svaret.

Foto: Jens Dige/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

SKILSMISSEN

04:05
05:00