Mand tiltalt for racistiske jokes - Komikere uenige om retssagens betydning

Johan Gadegaard/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Skrevet af

3. april 2024

Gustav Pors Olesen

gup@radio4.dk

En 28-årige mand er tiltalt for at have overtrådt straffelovens racismeparagraf som ejer af to hjemmesider, hvor der fremgår racistiske vittigheder. Komiker Mads Brynnum og Sebastian Dorset er enige om, at vittighederne er dårlige. Men det er uenige om, hvad sagen betyder for fremtidens komik.

Onsdag starter en usædvanlig sag ved Retten i Holstebro.

En mand er tiltalt for brud på straffelovens paragraf 266b - også kendt som racismeparagraffen.

Til Ritzau siger Juraprofessor ved Syddansk Universitet Frederik Waage om sagen.

- Det er en bemærkelsesværdig sag, hvor retten skal tage stilling til, om der er tale om vittigheder med et forhånende og nedværdigende indhold, eller det kan rummes inden for ytringsfriheden, siger han.

Radio4 Morgen har læst de 129 vittigheder som den 28-årige er tiltalt for, og det samme har komikerne Sebastian Dorset og Mads Brynnum.

Men selvom de begge to er enige om, at vittighederne er racistiske og ikke særligt sjove, så er de uenige om, hvad sagen bør få af konsekvenser.

Ifølge Mads Brynnum bør racistiske ytringer straffes, uanset om de er fortalt som vittigheder eller ej, eller hvor den sjov den end måtte være.

- Der er mange eksempler blandt de her vitser, hvor det mentale 'spring' som binder vittigheden sammen, er åbenlys racisme. Når vi som samfund har besluttet, at racisme er strafbart, så synes jeg også, at det skal gælde, uanset om det er ytret i en joke eller ej, siger han i Radio4 Morgen.

Sebastian Dorset anerkender, at racisme bør straffes, men henviser til retssagens dommer, i spørgsmålet om hvorvidt den 28-årige har forbrudt sig mod den gældende lovgivning eller ej.

Men han frygter for, hvad en eventuel dom kan komme til at få af betydning.

- Hvis vi begynder at sige, at ting som kan opfattes racistiske, skal være forbudt, så får vi et problem med at udøve rigtig kunst, siger han.

Sebastian Dorset og Mads Brynnum blev sat overfor hinanden i Radio4 Morgen, og den debat kan du høre her:

Racismeparagraffens strafferamme er på to års fængsel.

Den 28-årige mand nægter sig skyldig.

Radio4 Morgen har talt med manden, og han har følgende kommentar til sagen forud for retssagens begyndelse.

Det startede i Tyskland for 4 år siden, hvor jeg fik den advarsel og jeg i samarbejde med det tyske politi omkring, hvilke jokes og kategorier der skulle slettes og det gjorde jeg så. Jeg har ikke haft en intention om at bryde loven. Så et halv til et helt år senere, så blev jeg ringet op af det danske politi og blev så sigtet uden en advarsel eller at jeg skulle fjerne nogle jokes. Hjemmesiden lavede jeg dengang jeg gik på htx for 8-9 år siden. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi regnet med, at jokes ville være ulovlige og især ikke når en komiker må sige lignende jokes på en scene, men jeg ikke må”.

Afspiller nu

SKILSMISSEN

07:05
08:00