Loven, der som udgangspunkt forbyder flagning med udenlandsk flag, trådte i kraft 1. januar 2025
37-årige Kamil Kiyak fra Stavtrup uden for Aarhus er blevet anmeldt for at bryde flagloven, som trådte i kraft 1. januar.
Det blev han, fordi han flagede med det palæstinensiske flag uden for sin bolig.
Ifølge Kamil Kiyak troppede to betjente den 3. januar op på hans adresse klokken 21 og gjorde ham opmærksom på, at politiet havde fået en klage. Betjentene bad ham om at tage det palæstinensiske flag ned.
- Ellers ville de give mig en bøde, hvis flaget stadig var oppe dagen efter, siger Kamil Kiyak til Eftermiddag på RADIO IIII
Han mener, det er vigtigt, at man kan flage med de flag, hvad man vil.
- Jeg synes, det er udtryk for ytringsfrihed at kunne hejse det palæstinensiske flag op og vise, at man føler med dem, siger Kamil Kiyak til RADIO IIII
Derfor har Kamil Kiyaks igen hængt flaget op foran sin bolig.
- Jeg fik at vide af politiet, at en flagstang ikke må være højere end fire meter. Så jeg har været i Bauhaus og købt en fire meter høj pæl, som jeg har hængt flaget op i, siger han-
Han henviser til, at pælen ikke er fastmonteret i jorden og af den grund ikke tæller som en flagstang.
Derfor ikke er pælen med det palæstinensiske flag, som Kamil Kiyak har hejst efter anmeldelsen, i hans opfattelse ikke omfattet af flagloven.
Flagloven, der trådte i kraft 1. januar, gjorde det som udgangspunkt forbudt at flage med udenlandske flag. Der er dog undtagelser som for eksempel at man gerne må flage med flage fra nordiske lande.
Man kan blandt andet også søge om særtilladelse, hvis flagningen sker ”som led i en politisk tilkendegivelse eller kunstnerisk fremstilling”.
- Det vil jeg helt sikkert prøve at søge om, siger Kamil Kiyak.