Lektor: Wagner-lederens død var forventelig

Skrevet af

24. august 2023

Onsdag styrtede et fly ifølge russiske luftfartsmyndigheder ned nord for Moskva.

En af de omkomne i flystyrtet var blandt andet den meget omtalte leder af lejehæren Wagner-gruppen, Jevgenij Prigozjin.

Han blev særligt kendt, da han den 24. juni tog sin hær og marcherede mod Moskva.

Dengang sluttede konflikten mellem Jevgenij Prigozjin og Vladimir Putin med, at Jevgenij Prigozjin kunne undgå strafforfølgelse af oprøret ved at tage til Hviderusland og blive der.

Dengang sagde lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen, at han ville blive meget overrasket, hvis ikke Jevgenij Prigozjin kom ud for en ulykke efter kort tid. Og det er nu sket.

Det er endnu uvist, hvorfor flyet styrtede ned, men spørger man Peter Viggo Jakobsen, så peger pilen mod Rusland.

“Hvis man ser på videoen af flyet, der falder til jorden, så ligner det meget kraftigt et fly, som er blevet ramt af noget udefra. Det kan være et missil eller maskinpistolsild. Så mon ikke at det var Putins tak for oprøret,” lyder det fra Peter Viggo Jakobsen.

Lyt til hele interviewet med Peter Viggo Jakobsen her: 

Han uddyber, at Vladimir Putin før har prøvet at skille sig af med personer, som udfordrer hans magt i Rusland.

“Putin har en stolt tradition for at slå forrædere og rivaler ihjel. Hvis du sætter dig op mod Putin, så bliver du enten aflivet, smidt i fængsel eller også sker der noget andet grimt for dig og din familie.”

Der var i alt ti personer ombord på flyet, som styrtede ned, heriblandt også den russiske soldat og grundlægger Wagner-gruppen Dmitrij Utkin. Ifølge russiske luftfartsmyndigheder er alle ombord døde.

 

Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

Morgen

06:05
10:00