Lars Barfoed om K-exit: “Det føles rart”

Ghettostrategien, som regeringen længe har barslet med, blev tirsdag offentliggjort i Socialministeriet. På et pressemøde var ministrene fra de samarbejdende ministerier til stede. Det er socialminister Benedikte Kiær (K), justitsminister Lars Barfoed (K), integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) og undervisningsminister Tina Nedergaard (V). (Jens Panduro/POLFOTO)

Skrevet af

8. august 2023

stax@radio4.dk

stax@radio4.dk

Tidligere formand for Det Konservative Folkeparti Lars Barfoed har kappet båndene til partiet.

Udmeldelsen skyldes her og nu uenighed om den politiske linje, som Frederiksberg Kommune har ført.

Her var Lars Barfoeds kone, Helle Sjelle, kommunalbestyrelsesmedlem, men er nu også udmeldt.

– Der har den seneste tid været en udvikling på Frederiksberg Kommune, som var dråben, der fik bægeret til at flyde over, fortæller Lars Barfoed til Radio4-programmet Eksperimentet på Midten.

Her blev Lars Barfoed efterfølgende spurgt, om det udelukkende skyldes lokale forhold eller også landspolitiske emner som eksempelvis forbud mod koranafbrændinger, som Lars Barfoed – modsat Konservatives formand Søren Pape – er tilhænger af.

– Det er primært lokale forhold, der har været udslagsgivende. Men det kan være, at jeg på et senere tidspunkt får lyst til at sige noget om det landspolitiske, fortæller han i programmet.

Følelsen med at kappe samtlige bånd til det parti, han selv var formand for fra 2011-2014, er god, fortæller Lars Barfoed.

– Jeg er slet ikke trist. Tværtimod. Det er noget, der har bygget sig op gennem længere tid. Nu er jeg og min kone meldt ud, og det føles rart at lægge det hele bag os, siger han.

Lars Barfoed blev ikke genvalgt ved folketingsvalget i 2015 og forlod efterfølgende dansk politik.

Siden stiftede han en rådgivervirksomhed og har også været direktør i et kommunikationsbureaus public affairs-afdeling. Fra 2017 til 2020 var han desuden bestyrelsesformand i Energinet.

Afspiller nu

Debat

21:05
22:47