Landmænd er desperate efter mågehjælp

Seagulls flying overhead. Keywords: animal, animals, bird, birds, broad, calm, calmness, day, daylight, daytime, exterior, flight, flock, flocks, fly, flying, freedom, group, mid-air, motion, movement, natural, nature, nobody, outdoor, outdoors, outside, overhead, peaceful, peacefulness, seagull, seagulls, skies, tranquil scene, wild, wildlife, wind, wing, wings, serene, serenity, tranquil, peaceful, clear, blue, skies, sky Modelreleased: NO Millennium Images, 1109

Skrevet af

12. august 2021

Det er ikke kun i storbyerne, men også på landet, at mågerne i år udgør en ekstra stor plage.

Hos de økologiske landmænd udgør mågerne nemlig et stort problem i år. Ifølge vildtkonsulent i Thy Tommy Hansen skyldes stigningen, at de mange nedlagte minkfarme har fået sølv- og stormmåger til at søge mod landbrugene i større omfang end normalt.

Flere landmænd mister nemlig hver måned en stor del af deres svinefoder til mågerne, der når at sluge svinefodret, før grisene kommer til fadet.

“Der er ingen tvivl om, at mange af de landmænd, der har økogrise og frilandsgrise, har problemer med måger. Det er et kendt problem, at mågerne virkelig kan være en udfordring,” siger Simme Eriksen, der er daglig leder hos Center for Frilandsdyr.

Ét af de områder, der er hårdt ramt af mågerne, er omkring Holstebro. Det er en landsdel, hvor en del minkfarme tidligere har haft til huse.

“Der er kommet et voldsomt pres. De kommer jo ikke for at få vand eller nyde udsigten – de kommer for at spise. Og det er så vores grisefoder, det går ud over. Inden vi begyndte at gøre noget ekstraordinært for at holde mågerne fra maden mistede vi mindst en halv million kroner om året i grisefoder,” fortæller Bertel Hestbjerg, der driver flere økologiske svinelandbrug nær Holstebro.

Hør hele interviewet med økologisk svinebonde Bertel Hestbjerg her:

Én af de ekstraordinære metoder, som Bertel Hestbjerg er tyet til, er et intelligent fugleskræmsel. Fugleskræmslet kan blandt andet kommunikere med mågerne ved hjælp af højtalere, der på “mågesprog” kan fortælle, at der for eksempel er fare på færde. Det intelligente fugleskræmsel kan også afspille lyden af geværskud ved hjælp af en gaskanon.

Netop den slags teknologi er i høj kurs lige for tiden. Det oplever de blandt andet hos virksomheden WildDetect, der bliver kimet ned af økologiske landmænd.

“Det er både svinebønder, der ringer ind, men vi får også opkald fra landbrug, der dyrker grøntsager, og dem plejede vi tidligere ikke at høre meget fra. Efterspørgslen er i hvert fald tredoblet i forhold til sidste år,” siger René Hvid, der er branch manager i WildDetect.

Hør hele interviewet branch manager i WildDetect, René Hvid, her:

Afspiller nu

NOTESBOGEN

01:00
01:55