I en sag, hvor milliarder af offentlige kroner er på spil, har Landbrugsstyrelsen gentagne gange forsøgt at dække over, at de i mindst 17 år forvaltede EU’s støttekroner til dansk landbrug i strid med reglerne.
Landbrugsstyrelsen har fået alvorlig kritik for sagen af Statsrevisorerne, men dokumenter, som Radio4 har fået aktindsigt i, afslører, at Landbrugsstyrelsens forsøg på at dække over egne fejl er endnu mere omfattende, end det hidtil har været kendt.
Landbrugsstyrelsens ulovlige forvaltning er central i en skandale, som omfatter EU-støtte til dansk landbrug for milliarder, og som lige nu er årsag til en omfattende oprydning i sager tilbage til 2017. Sager, som kan koste de danske skatteydere dyrt.
En uvildig advokatundersøgelse, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri satte i værk, konkluderede i slutningen af januar i år, at Landbrugsstyrelsen har ”overtrådt sandhedspligten”, eller på almindeligt dansk, at styrelsen, for at dække over sine egne fejl, løj over for både Rigsrevisionen, som forsøgte at undersøge sagen, og tidligere i forløbet over for den ansvarlige minister, Esben Lunde Larsen (V).
Milliarder udbetalt i blinde
Landbrugsstyrelsen vidste allerede i 2005, at de i mange tilfælde udbetalte milliardtilskud fra EU til landmænd uden at vide, hvem der i sidste ende fik pengene.
Rigsrevisionen har gjort op, at Landbrugsstyrelsen alene i 2019 udbetalte 888 millioner kroner til landbrugsselskaber med samme ejer bag flere selskaber – uden at undersøge, om de alle havde krav på pengene.
Det fik Folketingets statsrevisorer til at ”kritisere skarpt”, ”at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke har styrket kontrollen eller ændret administrativ praksis”, selv om Landbrugsstyrelsen siden 2005 har vidst, at det medførte, at nogle landbrugere ”har kunnet opnå uretmæssige fordele”.
Det handler om landmænd, som driver deres landbrug i et eller flere selskaber. Sådan et selskab kendes ved sit nummer i Det Centrale Virksomhedsregister, cvr-nummeret.
Landbrugsstyrelsen har i mange år behandlet selskabet bag hvert cvr-nummer som en selvstændig virksomhed. Men et landbrug kan godt være splittet op i flere selskaber, som alle har samme ejer, og så er de ifølge EU-reglerne én bedrift.
Men det undersøgte Landbrugsstyrelsen ikke, og i hvert fald siden 2005 har styrelsen været klar over, at det var et problem. Fordi støttekroner på den måde kunne havne hos landmænd, som efter reglerne ikke skulle have dem.
Ministeren: Bliv bare ved
Alligevel fortsatte Landbrugsstyrelsen med ikke at kontrollere, om der bag forskellige cvr-numre var den samme ejer. I 2018 godkendte daværende landbrugsminister Esben Lunde Larsen (V) endda, at styrelsen fortsatte på den måde, fordi der angiveligt var ”praktiske udfordringer” forbundet med at finde frem til ejeren. Det er ellers oplysninger, som alle har adgang til, og som kan findes i løbet af få sekunder ved opslag i det offentlige cvr-register på nettet.
Tidligere minister Esben Lunde Larsen har ikke reageret på Radio4’s henvendelser om et interview.
Alt det blev først bid for bid kendt, da Rigsrevisionen i 2020 begyndte at undersøge, hvordan Landbrugsstyrelsen forvaltede tilskud til landbrugere.
Men selv om loven siger, at Rigsrevisionens medarbejdere i den situation skal have adgang til alt, hvad de beder om, forsøgte medarbejdere i Landbrugsstyrelsen i flere omgange at skjule oplysninger for undersøgerne.
Rigsrevisionen ført bag lyset
Af Radio4’s aktindsigt fremgår det, at Rigsrevisionen i juni 2020 med kort varsel fysisk placerede tre mand i Landbrugsstyrelsens lokaler, og bad om adgang til tre af styrelsens computersystemer, herunder journaliseringssystemet, så de selv kunne kigge styrelsen i kortene.
Rigsrevisionen kom også på uanmeldte besøg hos Landbrugsstyrelsen i både Augustenborg og København ”hvor vi har fremsøgt materiale fra Landbrugsstyrelsens journalsystemer og interne drev”, som Rigsrevisionen skriver i sin beretning.
Den slags uanmeldte besøg er meget sjældne, forklarer Claus Vejlø Thomsen, kontorchef i Rigsrevisionen og ansvarlig for undersøgelse af Landbrugsstyrelsen.
Hvad er formålet, når I gør det?
”Formålet med uanmeldte besøg kan jo være at undgå, at nogen foretager ændringer i sagerne, netop fordi de ved, at vi kommer. Men det er meget sjældent, at vores besøg er uanmeldte.”
Men I valgte at gøre det her?
”Ja, det gjorde vi”, siger Claus Vejlø Thomsen.
Rigsrevisionen fandt ud af, mere end et år efter at de havde afsluttet deres første undersøgelse i maj 2021, at de ikke havde fået, hvad de bad om. Det afslører aktindsigten:
“Rigsrevisionen blev den 29. november 2021 gjort opmærksom på, at der kan etableres begrænset indblik i sager i Landbrugsstyrelsens journaliseringssystem”.
Rigsrevisionen havde, uden at vide det, kun fået begrænset adgang til journaliseringssystemet. Derfor lavede Rigsrevisionen en ny undersøgelse af de samme sager, nu med fuld adgang:
”Gennemgangen viser, at Rigsrevisionen ikke har haft adgang til alle oplysninger på Landbrugsstyrelsens journaliseringssystem i forbindelse med beretningen afgivet i maj 2021. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Landbrugsstyrelsen burde have informeret Rigsrevisionen om, at Rigsrevisionen ikke kunne se alt materiale i journaliseringssystemet,” skrev Rigsrevisionen i et internt udkast til beretningen om den nye undersøgelse.
Et anonymt tip
Da Rigsrevisionen opdagede, at de ikke havde fået adgang til alt, hvad de bad om, vidste de allerede, at endnu mere var holdt skjult. I oktober 2021 fik Rigsrevisionen nemlig en mail fra en borger, som bad om at forblive anonym for alle andre end Rigsrevisionen. Mailen fortalte, at Landbrugsstyrelsen havde holdt vigtige dokumenter skjult for Rigsrevisionen, da den første undersøgelse blev lavet.
”Vi tager din henvendelse meget alvorligt”, skrev en kontorchef fra Rigsrevisionen tilbage, og foreslog et møde. Det fandt sted på en cafe 10. november i fjor. Derefter rullede den endnu større skandale. Den nye undersøgelse, som Rigsrevisionen satte i værk som følge af det anonyme tip, og som blev offentliggjort i marts i år, er endnu værre end den fra året før.
Statsrevisorerne ”kritiserede skarpt”, at styrelsen ”har forvaltet tilskudssager med mistanke om svig på et mangelfuldt og juridisk uklart grundlag og ikke har foretaget politianmeldelser i det omfang, som Kammeradvokaten har tilrådet”, og kaldte det ”en bekymrende og usædvanlig forvaltningskultur”.
Skandalen har ført til en omfattende oprydning i både Ministeriet for Landbrug, Fødevarer & Fiskeri og Landbrugsstyrelsen i et forsøg på at forbedre kontrollen med udbetaling af EU-tilskud til landbrug.
Landbrugsstyrelsens daværende direktør, Jette Petersen, blev efter Rigsrevisionens første undersøgelse forflyttet til Fødevarestyrelsens center for dyresundhed. Hun har afvist at svare på spørgsmål om sagen og henvist til Landbrugsstyrelsen. Her har ingen fra den nuværende direktion ønsket at lade sig interviewe om sagen.
Fødevareminister Rasmus Prehn (S) bebudede efter advokatudredningen om sagen, at det blandt andet skulle undersøges, om ansatte skal drages til ansvar for forløbet. Fødevareministeriet oplyser, at man forventer afklaring på den del af sagen inden nytår.
