Lægeformand: Coronavacciner til børn bør være et tilbud – ikke en anbefaling

Dagmar Ellebye Skonberg på 11 år modtager vaccination. Vaccination af børn imod Covid-19 på Amager vaccinationscenter​, søndag den 28. november 2021. Børn mellem 5 - 11 år kan nu vaccineres. Søndagens vaccinationer er forbeholdt de ældste børn i gruppen. Det er derfor indtil videre kun børn på 10 og 11 år, der via forældrene er blevet inviteret til en vaccine.. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

2. februar 2022

Vacciner mod covid-19 til børn skal ikke være en anbefaling men et tilbud. Sådan lyder opfordringen fra formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, der mener, at forældre kommer i klemme med den nuværende anbefaling.

Coronavacciner til børn mellem 5 og 11 år skal ikke være en anbefaling men et tilbud.

Det siger formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Bolette Friderichsen, efter at Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at den er ved at genoverveje anbefalingen. Det skyldes blandt andet den mildere Omikron-variant, fortæller Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, til Politiken.

Bolette Friderichsen mener, at forældrene kommer i klemme med den nuværende anbefaling. Hør hende i ’Radio4 Morgen’ herunder:

”Når de på den ene side hører om anbefalinger, og på den anden side har rigtig mange en sund skepsis over for, om det her nu er en god idé. Det kan faktisk være svært at rådgive i den situation,” siger hun og fortsætter:

”Så jeg synes, det ville være rigtig godt, hvis man skiftede ’anbefalingen’ ud med ’tilbud’. Sådan at det bliver et tilbud til børnefamilier og ikke en anbefaling.”

Lige nu er 78,5 procent af børnene fra 12 til 15 år nu færdigvaccinerede. Tilslutningen til vaccinen er væsentligt lavere i gruppen for de fem til 11-årige, hvor 31,9 procent er færdigvaccinerede.

Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

RING TIL RADIO4

08:05
10:00