KOMMENTAR: Anbefalingerne fra et maritimt partnerskib peger på, at der med fordel kan genopbygges en langsigtet dansk produktion af krigsskibe. Projektet har sine naturlige fordele – og markante ulemper. Fokus på danske arbejdspladser må aldrig stå i vejen for behovet for igen at investere i ubåde.
Tirsdag lancerede forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og ”Det Nationale Partnerskab for det maritime område” en række anbefalinger til, hvordan vi igen kan bygge krigsskibe i Danmark. Det skete i høj sol ved et pressearrangement foran fregatten ”Peder Skram” på Holmen i København.
Bag det maritime partnerskab står en række interessenter blandt andet i form af flere ministerier, den maritime industri og forsvarsindustrien foruden en række fagforeninger. Alle har de interesse i at skabe danske arbejdspladser, når Forsvaret over de kommende 10 år får tilført yderligere 200 mia. kr. til at genopbygge det kollapsede og nødlidende danske forsvar.
Hør mere i 'Frontlinjen' (artiklen fortsætter herunder)
Set i det lys er det på ingen måde overraskende, at det nationale partnerskab kommer frem til, at det godt kan lade sig gøre at genopbygge en dansk produktion af krigsskibe. Men det lader sig selvfølgelig ikke gøre uden penge. Rigtigt mange penge, og ved præsentationen af partnerskabets anbefalinger, slikkede diverse brancheforeninger sig da også om mundvigene.
Selvfølgelig skal man som skatteborger glæde sig over, at et bredt flertal i Folketinget har afsat et stort beløb til genopretningen af det danske forsvar, og at der tilsyneladende er en stor opbakning til en langsigtet flådeplan, som strækker sig 20-30 år ud i fremtiden. Når produktionen foregår i Danmark, vil det samtidig betyde et tilbageløb i form af skatteindtægter, som er væsentligt i overvejelserne om at genopbygge en produktion af krigsskibe eller sågar et reelt orlogsværft, da både kan designe, bygge og vedligeholde danske krigsskibe.
Hvis politikerne samtidig har modet til at sige ja til anbefalingen om at videresælge danskproducerede krigsskibe efter 15-20 år for at erstatte dem med nye, har man skabt en sund modus, som vil sikre, at vi aldrig igen står med skibe, som kun kan holdes sammen med gaffatape, og som koster svimlende summer bare at holde flydende.
Ubådene - hvad med dem?
Men, for der er et meget stort men. Genopbygningen af en dansk produktion af krigsskibe lugter fælt af, at danske arbejdspladser er vigtigere end de rette kapaciteter til Forsvaret. Enhver med en smule forstand på søkrig ved, at Søværnet blev slået tilbage til start ved udfasningen af ubådene i 2004. Med den nye trussel fra øst er ubåde (sammen med minelæggere og minerydningsfartøjer) en af de vigtigste militære kapaciteter at få anskaffet, uanset hvad politiske admiraler har fået ordrer om.
Imidlertid har ubåde udviklet sig til et tabu, som ingen partier ud over Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti tør nævne, og siden kastreringen af forsvarschefsembedet i 2014 har ingen forsvarschef turdet anbefale det indlysende: Selvfølgelig skal Danmark have ubåde - hellere i går end i morgen.
»Jeg frygter helt ærligt, at det spiller for meget ind, at danske værfter ikke kan bygge dem, og derfor lader vi som om, vi ikke har brug for dem,« skrev den konservative forsvarsordfører Rasmus Jarlov mandag på det sociale medie X.
Og han har fuldstændigt ret. Moderne ubåde kan operere uset i mere end en måned ad gangen uden at dykke ud. De kan indhente uvurderlige efterretninger og egner sig til både Nordatlanten, Østersøen og de indre danske farvande. De vil udgøre en væsentlig trussel for fjender, fordi de kan fremføre både missiler og torpedoer, og samtidig vil de være uundværlige for de danske fregatter i træningen af anti-ubåds-krigsførelse (ASW). I øjeblikket dumper de danske fregatter i ASW, fordi de ganske enkelt ikke har ubåde at øve sig med.
I Danske Maritime erkender direktør Jenny Braat, at danske værfter aldrig kommer til at bygge ubåde igen. Men fokus på danske arbejdspladser må aldrig stå i vejen for det indlysende behov for igen at investere i ubåde. Det kan gøres hurtigt og billigt ved at lease og leje og langsomt genopbygge ekspertisen, mens nye danske ubåde bliver bygget i Tyskland. Ja, de er dyre at bygge, men billige i drift, fordi en ubådsbesætning kun er på 25 mand plus/minus. Der er faktisk ikke rigtigt nogen undskyldninger for at udskyde projektet.
Den største risiko ved det nye partnerskab er således ikke, at det bliver for dyrt og tager for lang tid igen at bygge krigsskibe i Danmark. Det er, at industrien styrer udviklingen af Søværnet og ikke omvendt.
Peter Ernstved Rasmussen er vært på det ugentlige debatprogram ’Frontlinjen’ på Radio4 og er derudover stifter og chefredaktør på netmediet OLFI, der har fået flere journalistiske priser for sine mange afsløringer af nepotisme, inhabilitet og embedsmisbrug under Forsvarsministeriets paraply.
Peter Ernstved Rasmussen er uddannet journalist fra SDU i Odense, har en fortid som reserveofficer i Den Kgl. Livgarde og har blandt andet været udsendt som FN-soldat til Bosnien-Hercegovina i 1993 med rang af sergent og som presse- og informationsofficer til Irak i 2004-2005 med rang som midlertidigt udnævnt kaptajn. Derudover har han undervist officerer, befalingsmænd og menige soldater i Danmark, Estland, Tjekkiet og Zimbabwe
Frontlinjen sender live onsdage kl. 9.05 på Radio4 og kan efterfølgende høres som podcast der, hvor du finder dine podcast
