Kvinder får dårligere løn, ringere lån og mindre i pension

Sedler fra Danmarks Nationalbank. Penge, økonomi, sedler, kroner, kr, finans, valuta, danske kroner. 500-kronesedlen blev udsendt 15. februar 2011 og har Dronning Alexandrines Bro og bronzespanden fra Keldby som motiver.

Skrevet af

3. marts 2022

Kvinder skal ikke bare leve med dårligere løn og mindre i pension, men også ringere vilkår på lån – og de skal betale mere for deres bolig.

I denne udgave af Overskud sætter Sofie Østergaard fokus på den skævhed, som præger hverdagsøkonomien i mange danske hjem. Kvinder forfordeles nemlig generelt på det finansielle område.

”Kvinder betaler generelt mere end mænd,” siger Mikael Mogensen, COO i Mybanker, i Overskud på Radio4.

Mybanker er en virksomhed, der igennem analyser og softwareløsninger arbejder for at skabe mere gennemsigtighed i danskernes privatøkonomi. Mybanker har lavet en analyse af lånerenter fra 2020. Den analyse viser, at danske kvinders lånerenter generelt er 4-6 procent højere end mænds. Undersøgelsen dækker over både boliglån, andelsboliglån, billån. Det kan betyde, at en kvinde, der låner en million til en andelsbolig, ender med at betale 12.000 kr. mere for sit lån end mand gør.

Også når det gælder boligformue, har mændene et massivt forspring.

Tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at mænd generelt har en større boligformue end kvinder. Det er en konsekvens af, at mænd køber dyrere boliger end kvinder, og at kvinder oftere benytter sig af afdragsfrie lån. Tal fra 2015, viser, at mændenes boligformue i helårsboliger i gennemsnit ligger på 602.000 kroner, mens kvindernes er på 399.000 kroner.

Tallene fra Danmarks statistik viser også, at forskellen på mænds og kvinders boligformue bliver større og større, jo ældre boligejerne bliver. For boligejere mellem 50 og 59 år lyder mændenes boligformue på 1.039.037 kroner, mens den for kvinderne ligger på 665.946 kroner.

”Som kvinder skal vi oppe os i forhold til, hvordan vi interesserer os for økonomi, og hvordan vi forhandler vores økonomiske vilkår,” fortæller Maja Torp, der er ligestillingsordfører i Venstre.

”Jeg oplever, at kvinder ikke har ret meget interesse i deres økonomiske vilkår,” siger hun.

Mette Reissmann er medstifter af Kvindeøkonomien og medlem af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for Socialdemokratiet. Hun deler Maja Torps analyse og bekymring.

”Kvinder er indkøbschef, når det kommer til husholdningen, tøj til børnene og pynteting. Manden han tager sig af terminer, låneomlægninger og pensionsopsparinger,” forklarer Reissmann og fortsætter:

”Banken er en servicevirksomhed, den lever af sine kunder, og man skal ikke have den der autoritetstro over for sin bank,” siger Mette Reismann.

Vil du høre de tre gæsters bud på løsninger, så lyt med herunder.

Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

TOP 1

03:30
04:00