Kunder går forgæves i tilbudsjagt

COVID-19: Toiletpapir, frugt og grønt, kød, fisk m.m giver nogle tomme hylder i Rema 1000 i Hareskovby, torsdag den 12. marts 2020.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

9. december 2022

gup@radio4.dk

gup@radio4.dk

Bare fordi du finder et godt tilbud i supermarkedet, så er det ikke sikkert, at varen også er at finde på hylden.

Ifølge Avisen Danmark oplever flere og flere danskere, at selv på dagen, hvor tilbuddet på æg, ost eller fars begynder, er den pågældende vare udsolgt.

Også hos Forbrugerrådet Tænk har de lagt mærke til tendensen. Men ifølge jurist i Forbrugerrådet Tænk, Marie Frank-Nielsen er det ikke sikkert, at butikkerne gør det med vilje.

”Hvis det er en bevidst strategi fra butikkernes side at lokke med tilbud, som de ikke har, så er det en strategi, som vil bide dem selv i halen. Kunderne vil ende med at blive træt af det og finde andre steder at handle.”

Du kan høre hele interviewet med Marie Frank-Nielsen her:

En af dem, som har oplevet de manglende tilbud, er Connie Kondi Sørensen. Hun er overbevist om, at butikkerne gør det med vilje.

”Med situationen i øjeblikket, så opsøger jeg de gode tilbud. Jeg er der, når de åbner, og så oplever jeg ofte, at varerne ikke er der. Jeg kontakter altid personalet, og jeg kan se de tænker: ’Åh nej, nu kommer der endnu en sur kunde’. Så underskylder de selvfølgelig, men jeg har en fornemmelse af, at varen ikke er der, og at den aldrig nogensinde kommer.”

Du kan høre mere om Connie Kondi Sørensens oplevelser med manglende tilbudsvarer her:

På Trustpilot har kunder fra discountsupermarkederne Aldi, Lidl og til dels Netto skrevet kritiske anmeldelser om netop manglende tilbudsvarer. Det er i de samme butikker, at Connie Kondi Sørensen har oplevet de manglende varer.

På Radio4 har vi været i kontakt med de fire butikker, men ingen af dem har ønsket at stille op til et interview.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

RADIO4 EFTERMIDDAG

12:05
14:00