Kritik af hjemmeplejen: For mange ukendte ansigter

Sundplejen ApS er fra 1. marts og fire år frem den private leverandør af hjemmepleje i Fredericia Kommune. Susanne Jensen havde besøg af hjemmehjælper Hanne Susgaard Jensen. Foto: Morten Pape

Skrevet af

29. december 2022

gup@radio4.dk

gup@radio4.dk

De ældre, der får hjemmepleje, møder ofte helt nye og ukendte ansigter.

Det viser en ny medlemsundersøgelse fra fagforbundet FOA.

Hver anden ansat i hjemmeplejen oplever i varierende grad, at den ældre borger ikke møder den samme hjemmehjælper fra dag til dag.

Og det er til stor gene for de ældre selv – men også for deres pårørende.

Én af dem er pensionist og tidligere SOSU-assistent Wiebke Zickert, hvis far modtog hjemmehjælp indtil hans død.

”Da det gik op for mig hvor slemt det stod til – hvor mange mennesker der rent faktisk var i hans hjem i løbet af uge. Da begyndte utrygheden at snige sig ind. Min far havde Alzheimers, og han ringede så mange gange og kunne ikke forstå hvem der var hos ham, og hvorfor de gjorde tingene forskelligt.”

Du kan høre mere om hvorfor det var problematisk for Wiebke Zickert og hendes far, at hjemmeplejerne som passede ham sjældent, var de samme her:

Problematikken møder kritik fra fagforbundet FOA som har lavet undersøgelsen. Men også Ældresagen kritiserer forholdene og kalder det et af de mest alvorlige problemer i hjemmeplejen.

Også på Christiansborg kan de se problemet. Både Enhedslistens ældreordfører, Peder Hvelplund og Dansk Folkepartis ditto, Pia Kjærsgaard, anerkender, at det ikke er godt nok, at de ældre på landets plejehjem møder mange forskellige hjemmeplejere i løbet af ugen.

”Demografien taler sit tydelige sprog. Der er flere ældre og dermed mindre personale – og der har man ikke fulgt med fra politiks hold,” siger Pia Kjærsgaard.

Ifølge Peder Hvelplund taler problemet ind i en række andre problemer i og omkring ældreplejen.

”Vi ved der mangler fagpersonale, de skal uddannes. Vi skal have kigget på lønforholdene og vi skal generelt set have tilført området langt flere ressourcer end de har i dag.”

Du kan høre mere om hvad de to ældreordførere, fra hver deres politisk fløj, mener om problemet i interviewet her:

Foto: Morten Pape/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

DET SIDSTE MÅLTID

15:05
16:00