Krigen i Ukraine øger behovet for dansk NATO radar på Færøerne

Tinganes er den gamle bydel i Færøernes hovedstad Tórshavn. Tinganes har sit navn fra lagtinget, som blev etableret på dette næs helt tilbage i vikingetiden og stadig ligger her. Her høre det færøerske hjemmestyre til.

Skrevet af

25. april 2022

mmg@radio4.dk

mmg@radio4.dk

Behovet for at overvåge det færøske luftrum er blevet større efter krigens udbrud i Ukraine, lyder det fra Færøerne og forsvarsanalytiker.

Ruslands invasion af Ukraine har øget behovet for en dansk luftrumsradar på Færøerne.

Sådan lyder det fra Hans Peter Michaelsen, der er selvstændig forsvarsanalytiker og tidligere militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

”Krigen har i høj grad skærpet fronten mellem NATO og Rusland. Det kan betyde, at der bliver større russisk flyaktivitet,” siger han til Radio4.

Hør interviewet med Hans Peter Michaelsen, selvstændig forsvarsanalytiker og tidligere militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

I februar 2021 satte forsvarsforligskredsen på Christiansborg 390 millioner kroner af til radaren som en del af en Arktis-kapacitetspakke. Det skete efter, at både NATO og USA havde presset på for en radar, fordi de ønsker at holde bedre styr på russisk aktivitet i området.

Det gælder eksempelvis fly over Færøerne, der flyver videre over Nordatlanten.

Radaren skal lukke et hul i NATOs nuværende luftrumsovervågning i Atlanterhavet, som opstod da en tidligere radar blev fjernet i 2007.

Ifølge Hans Peter Michaelsen er det blevet mere relevant at lukke hullet efter Ruslands invasion af Ukraine. Han peger på en episode i marts, hvor fire russiske jagerfly blev opdaget over Sverige. Flyene medbragte angiveligt atomvåben.

”Rusland kan flyve ind i NATOs luftrum uden, der er nogen, der opdager det. Derfra kan de fortsætte videre ned mod Storbritannien og Atlanterhavet. ”

”Behovet for radaren er steget, for der er ikke noget, der peger på, at Rusland og NATO bliver perlevenner indenfor de næste år,” siger han.

Da forsvarsforligskredsen blev enige om at opstille radaren, var der også enighed om, at Færøerne skulle med på råd og acceptere radaren, før den kunne stilles op. Det er på trods af en række møder mellem ministre fra Færøerne og Danmark ikke sket endnu.

I sidste måned mødtes den Færøske udenrigsminister og formand for Centrumpartiet, Jenis af Rana, med forsvarsminister Morten Bødskov, dog uden at svare ja eller nej til radaren.

Jenis av Rana mener, at krigen i Ukraine ”understøtter” behovet for en radar, og ifølge ham bliver beslutningen snart truffet.

”Vi har en begrundet forventning om, at afgørelsen vil blive truffet inden sommerferien. Der er tale om en sag af betydning for Færøerne, hvorfor den kræver grundige drøftelser. Både i Færøerne og mellem den færøske regering og den danske regering,” skriver han til Radio4.

Du kan også høre et interview med Høgni Hoydal, formand for partiet Republikanerne på Færøerne her.

 

Afspiller nu

A-Z

01:00
05:00