Kostskoleleder: Undersøgelse af vores skoler er spild af tid

Den 15-årige danske sprogstudent, Camilla Petersen, der blev fundet myrdet på den engelske ø Isle of Wight, gik på Stenhus Kostskole ved Holbæk.

Skrevet af

11. maj 2022

sks@radio4.dk

sks@radio4.dk

Det er spild af tid og ressourcer at undersøge flere af landets kostskoler på baggrund af historierne om vold og krænkelser på kostskolen Herlufsholm.

Sådan lyder det fra lederen på Stenhus Kostskole, der ligger ved Holbæk, Knud Erik Schack Korsbjerg.

“Jeg synes, det er at skyde gråspurve med kanoner, når der er sket det, der er sket på en enkelt skole med en helt speciel kultur. Der er rigtig mange tilsyn og undersøgelser på kostskolerne i forvejen,” siger han.

Hør hele interviewet med kostskoleleder Knud Erik Schack Korsbjerg her:

Idéen om at lave en undersøgelse af kulturen på landets kostskoler udspringer fra foreningen Danmarks Private Skoler og deres formand Karsten Suhr.

Opfordringen blev hurtigt grebet af flere af folketingets partier, hvor blandt andre børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil fra Socialdemokratiet er åben for at drøfte, hvad der skal gøres politisk på området.

Hos Stenhus Kostskole, hvor man mener, at sådan en undersøgelse vil være ude af proportioner, understreger lederen dog, at man ikke har noget at skjule.

“Vi har ikke på nogen måder noget at skjule. Vi synes bare ikke, at vi skal undersøges på det grundlag, der ligger her. Man vil bruge nogle kræfter på noget, man måske ikke får noget ud af. Den kultur, vi har set (på Herlufsholm red.) kan vi simpelthen ikke genkende,” siger Knud Erik Schack Korsbjerg.

Afspiller nu

TALENTLAB

21:05
22:59