Koranloven har effektivt sat en stopper for offentlige koranafbrændinger I Danmark. Men sagerne ligger stille, og Rasmus Paludan, der er advokat for de sigtede, mistænker, at sagerne bliver syltet.
På et år er der kun rejst otte sigtelser efter loven, som blev indført under stor bevågenhed sidste december. Men indtil videre er der ikke rejst tiltale i nogen af sagerne.
En opgørelse, som Rigspolitiet har lavet for Radio IIII, viser, at første sigtelse efter koranloven blev rejst 14. december 2023. Seneste sigtelse blev rejst i oktober 2024.
Koranloven trådte i kraft netop den 14. december 2023, og i praksis betyder den, at det er ulovligt at afbrænde religiøse skrifter som Koranen, Bibelen eller Toraen.
Det er også ulovligt at tilsøle, trampe på eller klippe religiøse skrifter i stykker. I selve lovteksten står der, at man straffes, hvis man udsætter et skrift af væsentlig religiøs betydning for ”utilbørlig behandling”.
"Først og fremmest er det et udtryk for, at loven opfattes som en succes, og at det er en meget lille gruppe menneskers ytringsfrihed, som man har begrænset med loven. Der har ikke været det store incitament til at udfordre den nye lovgivning," siger juraprofessor Frederik Waage fra Syddansk Universitet.
Men fælles for alle sagerne er, at der ikke er rejst tiltale og derfor heller ikke er faldet nogen dom. Det bekræfter Rigsadvokaten over for Radio IIII.
Den omdiskuterede koranlov er derfor endnu ikke blevet testet ved domstolene. Derfor ved vi endnu ikke, hvor grænserne for loven præcis går.
Og det er et problem, mener advokat og partistifter Rasmus Paludan, der repræsenterer tre personer, der er sigtet efter koranloven. Han er desuden selv sigtet for medvirken til brud på koranloven og derfor involveret i alle de sager, hvor der er rejst sigtelser.
"Jeg må indrømme, at jeg ser det som en forsætlig handling. Man vil bare sylte det," siger Rasmus Paludan.
Vi skal tilbage til april, før han sidst hørte noget i sagerne fra den 14. december sidste år, forklarer han.
"Der er ingen grund til, at det skal tage så lang tid. Det er en ren skrivebordsafgørelse, fakta er på plads. Der skal ikke laves DNA-undersøgelser eller afhøres 40 vidner. Mener man, at det er lovligt eller ej?"
Da koranloven er placeret i straffelovens kapitel 12 om landsforræderi, betyder det, at det er justitsministeren, der skal beslutte, om der skal rejses tiltale eller ej. Radio IIII har spurgt Justitsministeriet, om der lige nu ligger sager om overtrædelser af koranloven på justitsminister Peter Hummelgaards bord. Ministeriet arbejder stadig på et svar.
Et af de store principielle spørgsmål, som Paludan efterlyser rettens svar på, er, hvor stor en del en utilbørlig behandling af en koran må fylde, hvis det kun udgør en del af et større værk. For så er det nemlig inden for lovens rammer.
"Hvor stor eller lille del er Mona Lisas øjne af værket Mona Lisa? Nogen vil sige, det er 100 procent, men de udgør kun to procent af maleriets areal."
Frederik Waage vurderer, at det er sandsynligt, at den første sag kan gå fra byretten til Højesteret på grund af den principielle karakter. Men hans vurdering er dog også, at det allerede nu er for sent at regne med, at der er en højesteretsdom klar, når loven skal evalueres om to år.
"At loven skal revideres er dog ikke et selvstændigt argument for hurtigere at gå ind og vurdere sagerne. Men det er klart, at der er grænser for, hvor lang tid der kan gå, og på et eller andet tidspunkt skal sagerne for retten," siger Frederik Waage, der samtidig understreger at en byretsdom også godt kan danne grundlag for en evaluering af loven.
