Køge Kommune vil behandle børn med mavesmerter med hypnose

Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Skrevet af

6. februar 2024

Gustav Pors Olesen

gup@radio4.dk

Hvert tiende barn lider af ondt i maven i sådan en grad, at det påvirker deres skolegang. Det vil Køge Kommune forsøge at gøre op med, og løsningen er hypnose.

De fleste børnefamilier kender til de dage hvor børnene klager over ondt i maven. Det kan både skyldes sygdom og ondt i pjækketarmen, men for omkring 10 procent af alle børn kan årsagen til de tilbagevendende smerter i maven være af biologisk, social eller psykologisk karakter.

Fænomenet kaldes funktionelle mavesmerter, og er reelle smerter i maven, men som ikke skyldes fysisk sygdom. Det fortæller Ditte Hulgaard, som er overlæge og børne- og ungdomspsykiater på Kolding Sygehus og har skrevet ph.d. om funktionelle lidelser.

- Der findes flere behandlingsformer for den her slags mavesmerter. Der er evidens for at kognitiv adfærdsterapi hjælper, men man kan også arbejde mere familieterapeutisk. Der er flere løsninger, og hypnose er én der bestemt også er evidens for.

Og det er altså sidstnævnte, som Køge Kommune har valgt.

Helt konkret vil kommunen tilbyde unge med tilbagevendende mavesmerter adgang til et seks ugers onlineforløb med information om funktionelle mavesmerter og med hypnoselydfiler.

Forløbet har de indkøbt for 50.000 kroner hos den private virksomhed Min Magiske Mave, hvor Anna Knakkergaard er læge og selvstændig hypnoterapeut.

Ifølge Anna Knakkergaard, kan hypnosen påvirke, de signaler som kommer fra maven til hjernen.

- Et af de problemer som børn med funktionelle mavesmerter har er, at maven sender for mange ikke-vigtige signaler til hjernen, som opfatter det som smerte. Og de signaler kan hypnosen gå ind at 'nulstille', siger hun.

Du kan høre hele interviewet med Anna Knakkergaard her:

Selvom behandlingen viser gode resultater, og flere børn bliver fri for deres smerter i maven, så er behandlingen omgivet af en del mystik, fortæller Anna Knakkergaard.

- Hypnose, og særligt den slags som foregår på en scene, er jo omgærdet af noget mystik. DRs program 'Fuckr med din hjerne' er jo den kulørte del af hypnosen. Men det er synd for de børn, som rent faktisk lider af funktionelle mavesmerter.

Anna Knakkergaard henviser derudover til, at hypnose ingen bivirkninger har udover træthed.

Afspiller nu

SKILSMISSEN

04:05
05:00