[vc_row][vc_column][vc_column_text css=”.vc_custom_1573140138648{padding-bottom: 20px !important;}”]
En studiemiljøundersøgelse fra Københavns Universitet viser, at én ud af 30 studerende oplever seksuelle krænkelser. Hver fjortende er blevet diskrimineret på baggrund af køn, etnicitet eller religion.
[/vc_column_text][vc_column_text]På et gennemsnitligt undervisningshold på Københavns Universitet bestående af 30 studerende er én blevet udsat for seksuelle krænkelser inden for det seneste år. Dobbelt så mange er blevet diskrimineret på baggrund af for eksempel race, køn eller religion.
I den nyeste studiemiljøundersøgelse fra Københavns Universitet svarer 289 studerende, at de er blevet krænket seksuelt og 628 oplever diskrimination – kaldet ’negativ forskelsbehandling’ i undersøgelsen. Det svarer til, at tre og seks procent af de studerende på universitetet oplever krænkelser eller diskrimination.
Resultaterne bekymrer forperson i Studenterrådet ved Københavns Universitet, Mike Guldbergsen.
”Det er fuldstændig uacceptabelt. Vi kan hverken stå inde for det som studerende eller som universitet,” siger han til Radio4.
Næsten hver femte svarer, at det er underviseren, der stod bag krænkelsen.
Undersøgelsen viser også, at næsten ni ud af ti studerende ikke ved, hvor de skal melde hændelsen, hvis de bliver seksuelt krænket.
Studenterrådet ved Københavns Universitet vil have sikret, at der bliver gjort nok for at undgå den krænkende adfærd.
”Vi vil kæmpe for forbedringer, men vi mener også, at universitetet har et ansvar. Konkret handler det om oplysning, men det handler også om ressourcer til, at de folk, der skal håndtere sagerne, også er uddannet til det og har tid til det,” siger Mike Guldbergsen.
Ud af 9.929 studerende svarer 289, at de blevet udsat for en seksuel krænkelse. Heraf svarer 13, at de er blevet udsat for ’uønsket seksuelt samvær’.
I Københavns Universitetets forrige studiemiljøundersøgelse fra 2016 blev der ikke spurgt til seksuelle krænkelser, og det er derfor ikke muligt at sammenligne de to undersøgelser.
Nultolerance over for krænkelser i september 2018
I september måned sidste år indførte Københavns Universitet nultolerance over for krænkende adfærd. For en måned siden blev retningslinjerne ændret igen. Hos Københavns Universitets ledelse, erkender prorektor Bente Merete Stallknecht, at for mange stadig bliver seksuelt krænket og diskrimineret.
”Det er selvfølgelig ikke i orden. Det skal virke bedre, og det arbejder vi også med. For nylig har vi haft særligt fokus på studiestart, hvor vi blandt andet har tilføjet en ’code of conduct’ i uddannelsen af turorerne,” siger hun til Radio4.
Universitetets enkelte uddannelser i gang med at udarbejde planer for, hvordan man vil undgå krænkende handlinger.
”Uddannelserne melder indenfor kort tid ind centralt, hvordan de vil følge op på resultaterne fra studiemiljøundersøgelsen,” siger Bente Merete Stallknecht.
Til sammenligning viste en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra sidste år, at 3,7 procent af de danske lønmodtagere inden for 12 måneder var blevet udsat for seksuel chikane.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]