København vil afkriminalisere hårde stoffer: Nabokommuner stejler

MODELBILLEDE. ANTALLET AF UNGE PÅ KOKAIN STIGER.

Skrevet af

1. februar 2023

gup@radio4.dk

gup@radio4.dk

Et flertal af politikerne på Københavns Rådhus vil afkriminalisere hårde stoffer til eget forbrug.

Det betyder, at narkomaner, og alle andre brugere, fremover kan besidde en lille mængde kokain, heroin, amfetamin eller andre hårde stoffer uden at blive straffet for det.

Men den beslutning møder kritik fra de tilstødende kommuner.

Blandt andet i Gladsaxe hvor Kristine Henriksen er formand for Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget i kommunen. Hun er valgt for Socialdemokratiet og peger på, at beslutningen fra Københavns Kommune vil få negative konsekvenser for Gladsaxe Kommune:

”Der er ikke mure omkring København, og derfor frygter jeg, at unge fra Gladsaxe bare tager toget til København og tager stoffer derinde. De glemmer, at det bliver nemt for andre at komme til København og få fat i de her stoffer. Derfor er jeg meget kritisk.”

Hele interviewet med Kristine Henriksen kan du høre her:

Udover Gladsaxe har også Frederiksbjerg Kommune udtrykt sig kritiske overfor København Kommunes forslag.

I Tårnby og Herlev Kommune har de endnu ikke besluttet sig for, hvad de mener om forslaget, men begge kommuner påpeger, at stoffer, og handlen med dem, ikke kender kommunegrænser.

Forslaget fra Københavns Kommune er en forsøgsordning, men før det kan træde i kræft skal Folketinget godkende forsøget.

Foto: Morten Thun/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

A-Z

23:00
03:00