Kina-betalt undervisningsmateriale er del af pensum på danske uddannelsesinstitutioner

To Dannebrog flag vejer ved siden af Folkerepubliken Kina 's flag. Kina og Danmark har et meget stort handelssamarbejde.

Skrevet af

20. juli 2020

Kineserne vil så gerne have, at vi synes godt om dem her i Danmark. Blandt andet derfor betaler den kinesiske stat for såkaldte Confucius-institutter på uddannelsesinstitutioner rundt om i Danmark. Det officielle formål med de her institutter er at øge den gensidige forståelse og venskabet mellem mennesker i Danmark og Kina. Confucius-institutterne sørger for undervisningsmateriale og udsendte lærere fra Kina, som hjælper de danske studerende med at lære om kinesisk sprog og kultur.

Men flere udenlandske eksperter betragter institutterne som en kinesisk propagandaøvelse og en del skoler både i Danmark og udlandet har helt droppet samarbejdet.

Den debat tog vi med direktør for EUC Nord, Neil Jacobsen, en af de uddannelsesinstitutioner der modtager gratis undervisningsmateriale betalt af den kinesiske stat, og formand for Dansk Kina-Kritisk Selskab Thomas Rohden.

Ifølge Neil Jacobsen er det ”ganske simpelt undervisningsmateriale, der fortæller om Kinas historie og kultur. Det er ikke fyldestgørende, og det tegner selvfølgelig ikke et dårligt billede af Kina, men vi er da i stand til at håndtere materialet kildekritisk.”

Han er ikke bekymret for, om undervisningsmaterialet giver et sandfærdigt billede af Kina, og synes det er ”nedladende” at se på danske uddannelsesinstitutioner, underviserne og eleverne og tro, at de bare spiser alt råt. ”Vi har opdraget vores elever til at være kildekritiske,” siger Neil Jacobsen, fra EUC Nord.

Formand for Dansk Kina-Kritisk Selskab, Thomas Rohden, vil have samarbejdet helt lukket ned: ”Alt samarbejde med Confucius er problematisk….Jeg har det svært ved at forstå, at vi skal hoppe i kanen med nogen, der har så blakket et ry og har så mange historier på samvittigheden, hvor de har lavet censur.”

Vi forholdt også Ulla Tørnæs, Venstres uddannelsesordfører, kritikken af undervisningsmaterialet og spurgte, hvorfor hun netop nu vil have en undersøgelse af det dansk-kinesiske samarbejde.

Hør hele interviewet i Radio4 Morgen her:

Afspiller nu

KRIMILAND

16:05
17:00