Forsker: Kemiske våben er en klar eskalering af krigen og brud på konventionsregler

Residents carry their belongings near buildings destroyed in the course of Ukraine-Russia conflict, in the southern port city of Mariupol, Ukraine April 10, 2022. REUTERS/Alexander Ermochenko

Skrevet af

12. april 2022

Bang@Radio4.dk

Bang@Radio4.dk

I en tale mandag aften sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at der er risiko for, at Rusland bruger kemiske våben.

Natten til tirsdag var der meldinger om brug af en “ukendt substans”, der kan være kemiske våben, i den ukrainske havneby Mariupol. Ingen af disse meldinger er dog blevet bekræftet.

Men ifølge både britiske og amerikanske myndigheder arbejder de begge på at få verificeret meldingerne.

Ifølge kemiker og sikkerhedsleder ved Institut for kemi på Aarhus Universitet, Peter Hald, vil brugen af kemiske våben være en klar eskalering i krigen.

“Rusland har sammen med mange andre af verdens lande for mange år siden lavet en aftale om ikke at bruge kemiske våben, så det er klart, at hvis de gør det, er det endnu en eskalering,” siger han til Radio4.

Hør interviewet med kemiker og sikkerhedsleder ved Institut for kemi på Aarhus Universitet, Peter Hald, her:

Brugen af kemiske våben blev især udbredt under 1. Verdenskrig, men i 1993 forbød Genève-konventionens regler brugen af kemiske våben som led i krigsføring. Konventionens regler forbyder også udvikling, produktion og opbevaring af kemiske våben.

Alligevel er kemiske våben flere gange blevet brugt i krig. Senest blev der anvendt kemiske våben i borgerkrigen i Syrien, hvor præsident Assad brugte sennepsgas, klorgas og sarin.

Ifølge Peter Hald kan de kemiske våben stamme fra flere forskellige steder.

“Det kan være noget nyproduceret gift, det kan være arvegods fra sovjettiden, det kan være hjemmelavet, det kan være insektgift og så er der muligheden, at det hele er spin fra de Ukrainske myndigheder, ” siger han til Radio4.

Afspiller nu

A-Z

23:00
03:00