Jonas bor en kilometer fra eksplosionerne i Kiev: Vinduerne rystede

Firefighters work to put out fire at the scene of Russian missile strikes, as Russia's attack continues, in Kyiv, Ukraine October 10, 2022. REUTERS/Valentyn Ogirenko

Skrevet af

10. oktober 2022

Bang@radio4.dk

Bang@radio4.dk

Flere kraftige eksplosioner rystede tidligt mandag  morgen Ukraines hovedstad, Kiev, hvor der blev meldt om dræbte og sårede.

Jonas Skovrup Christensen bor i Kiev cirka en kilometer fra de første eksplosioner. Han fortæller, at vinduerne rystede kraftigt hjemme hos ham. Men efter eksplosionen var han ude at gå for at se, hvad der var sket.

“Der er nogen, der er blevet skudt nede i nærheden af os. Jeg så nogen fra militæret, der var i gang med at samle noget metal op i en nærliggende park, og jeg så tydeligt, at det ikke var sådan noget metal, der bare falder ned,” siger Jonas Skovrup Christensen.

Hør Jonas Skovrup Christensen fortælle om hans morgen i Kiev her:

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger mandag formiddag, at russerne “affyrede 75 missiler mandag morgen” mod Kiev og andre ukrainske byer.” Han siger, de russiske angreb var rettet mod energiinfrastruktur og mod mennesker. Det skriver Reuters. “De forsøger at tilintetgøre os og fjerne os fra jordens overflade. Tilintetgøre vort folk, mens de sover i deres hjem i Zaporizjzja”.

Jonas Skovrup Christensen er ikke i tvivl om, hvorfor eksplosioner sker lige nu.

“Det er jo hver gang,, Putin får udstillet sin impotens, når de russiske tropper bliver presset tilbage, eller en bro bliver sprunget i stykker, så kommer der et modsvar, og modsvaret er altid at gå efter civile mål og slå civile ihjel,” siger Jonas Skovrup Christensen.

Foto: REUTERS/Valentyn Ogirenko

Afspiller nu

KRIMILAND

16:05
17:00