Efter Radio4s afsløringer af problemer i klageprocessen vil afdød mands forlovede have procedure ændret. Advokatfuldmægtig mener, at de har en god sag.
Sabrina Søgaard vil gå til Folketingets Ombudsmand i håb om at få ændret, hvordan videokonsultationer bliver brugt, når patienter klager over en behandling.
Det sker, efter Radio4 har kunnet afdække problemer i den klageproces, hun var igennem i forbindelse med sin forlovedes død.
- Med det, der er blevet afdækket, så har vi mulighed for at gå til Ombudsmanden, og det har jeg har valgt at gøre. Hvis det kan ske for os, kan det også ske for andre, siger Sabrina Søgaard.
Radio4 har i podcastserien “Intet at se” sammen med en ekspert gennemgået dokumenterne i Sabrina Søgaards klagesag til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og har fundet tegn på, at dele af afgørelsens konklusioner var skrevet, før nævnet fik en uvildig ekspert til at vurdere sagen.
- Så havde vi jo tabt på forhånd. Så havde vi jo ikke en jordisk chance, siger Sabrina Søgaard.
Dertil blev en del af afgørelsen også bygget på indholdet af en videokonsultation, som ingen har set, fordi videoen ikke er blevet gemt.
- Præmissen må være, at når et bevis ikke eksisterer, så kan det heller ikke indgå i den vurdering, der bliver taget af sagen, siger Cecilie Ravn, advokatfuldmægtig i FV Advokatfirma, der repræsenterer Sabrina Søgaard.
Klageinstansen Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn nåede frem til, at der ikke var sket fejl, da Sabrina Søgaards forlovede, 37-årige Johann Martin Nielsen, døde under et døgn efter, han var blevet tilset af en vagtlæge gennem en videokonsultation.
Cecilie Ravn håber, at Folketingets Ombudsmand vil anbefale, at klagen genoptages.
- Vi har nogle rigtig fine argumenter og nogle væsentlige punkter at slå ned på i sagsbehandlingen, som, jeg mener, er klare fejl. Så jeg håber og forventer jo, at Ombudsmanden tager sagen til behandling og kommer frem til, at der er begået en sagsbehandlingsfejl, siger hun.
Tvivl om afgørelse
Vagtlægen skrev i journalen, at Johann Martin Nielsen havde “pæne farver”, da hun så ham på video. Sabrina Søgaard derimod siger, at han var grå-grøn i huden, havde indsunkne øjne og mørke rander under øjnene.
I nævnets afgørelse står der, at “Disciplinærnævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at Johann Martin Nielsen ikke havde pæne farver”.
Dén sætning går igen i flere af sagens dokumenter, og den står allerede i det opdrag, som blev sendt til den sagkyndige, der skulle komme med sin uvildige vurdering af sagen.
Søren Birkeland, der er professor i sundhedsret på SDU, har udtalt til Radio4, at den rækkefølge sår tvivl om afgørelsen.
Det kan give noget usikkerhed, om hvorvidt den sagkyndige rent faktisk kigger på sagen med friske øjne, siger Søren Birkeland.
Det er Cecilie Ravn enig med ham i. Hun ser det som et problem for patientsikkerheden.
- Hvis man ikke kan regne med, at de klager, man indleverer over sundhedspersonalet, behandles korrekt, så forsvinder incitamentet til at klage. Hvis der ikke klages, så vil de fejl, der bliver begået, heller ikke blive opdaget, og så bliver systemet og behandlingerne heller ikke forbedret, siger hun.
Vigtigt bevis mangler
En anden væsentlig fejl, som Cecilie Ravn ser i behandlingen af Sabrina Søgaards klage, er, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn lægger stor vægt på, hvad lægen så på den videokonsultation, vagtlægen lavede med Johann Martin Nielsen.
I afgørelsen står der, at videokonsultationen var med til “at give et retvisende billede af hans tilstand”.
Men hverken nævnet eller den sagkyndige, der skulle vurdere sagen, har set videoen, for den er ikke blevet gemt.
- Det mindsker retssikkerheden for patienterne, hvis ting, der ikke findes, og som kun kort er beskrevet i et journalnotat, tillægges afgørende betydning i forbindelse med en afgørelse, siger hun.