I Italien er Giorgia Meloni taget i ed som landets første kvindelige premierminister.
Hendes nye regering bliver ifølge Reuters den mest højreorienterede siden Anden Verdenskrig.
45-årige Meloni står i spidsen for det nationalistiske parti Italiens Brødre, der ligger på den yderste højrefløj.
Partiet har flertal i parlamentet sammen med et andet parti på højrefløjen, Lega, og tidligere premierminister Silvio Berlusconis parti, Forza Italia.
Blandt Melonis ministre finder man den tidligere indenrigsminister og leder af partiet Lega, Matteo Salvini, der er kendt for sin meget stramme politik mod indvandring.
I den kommende regering indtager han posten som minister for infrastruktur.
Ny udenrigsminister bliver Antonio Tajani fra Forza Italia. Tajani er tidligere formand for Europa-Parlamentet og tidligere EU-kommissær