IT-sikkerhedsekspert om twitter-hack: ”Det er hovedløst”

(ARKIV) computer, tastatur, arbejde, job, hacking, internet, mac, pc. den 19 oktober 2016. Sundhedssektoren er et af seks vitale samfundsområder, der har fået udarbejdet ny cyberstrategi for at sikre patienter og ansatte mod hackerangreb. Det skriver Ritzau, mandag den 7. januar 2019.. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

16. juli 2020

Det sociale medie twitter blev i nat udsat for et historisk stort hackerangreb. En ekspert kalder det hovedløs hacking. Han mener, der ligger noget dybere bag.

Hundredvis af kendte, offentlige personer og virksomheder fik hacket deres twitter-konti i nat. Blandt andre tidligere præsident i USA Barack Obama, Tesla-stifter Elon Musk, Micorsoft-grundlægger Bill Gates og Amazon-rigmand Jeff Bezos.

IT-sikkerhedsekspert fra sikkerhedsfirmaet CSIS Security Group, Peter Kruse, har aldrig set noget lignende.

“Det her, det er helt ualmindeligt og aldrig set før. Det er jo kæmpestore twitter-konti som normalt er rigtig godt sikret,” siger Peter Kruse til Radio4 Morgen.

Hackerne forsøgte at snyde folk til at sende dem bitcoins. De skrev, at man ville få dobbelt så mange bitcoins tilbage, som man sendte til deres konto.

Peter Kruse synes, at det er højst mærkværdigt, at hackerne ikke brugte deres unikke adgang til noget andet. Mulighederne var nemlig langt større end det, lyder det.

”Det er hovedløst at gå ud og lave afpresning via bitcoins på den her måde, fordi man vil vide, at det her vil give en massiv mediedækning. At få pengene ud fra de bitcoins bliver stort set umuligt, for dem der har gjort det her,” siger Peter Kruse.

Derfor mener han, der må ligge noget dybere bag nattens hackeragrebet. Peter Kruse venter derfor på en officiel forklaring fra Twitter, siger han.

Hør hele interviewet i Radio4 Morgen med Peter Kruse her:

Afspiller nu

RING TIL RADIO4

08:05
10:00