Israel deler liste med 300 palæstinensere der kan løslades

A man passes by a fence with photographs of hostages, mostly Israeli civilians who were abducted during the Oct. 7, unprecedented Hamas attack on Israel, in Ramat Gan, Israel, Wednesday, Nov. 22, 2023. Israel and Hamas have reached an agreement for a four-day halt to the devastating war in Gaza, accompanied by the release of dozens of hostages held by the militant group in return for Palestinian prisoners jailed by Israel, mediators said Wednesday. (AP Photo/Oded Balilty)

Skrevet af

22. november 2023

redaktion@radio4.dk

redaktion@radio4.dk

Israel har onsdag delt en liste med navne på 300 palæstinensiske fanger, der som en del af en aftale mellem Israel og Hamas kan blive løsladt.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Natten til onsdag indgik Israel og Hamas en aftale om pause i kampene i Gaza, frigivelse af 50 gidsler, som Hamas har taget, og israelsk løsladelse af 150 palæstinensere.

På det israelske justitsministeriums hjemmeside står imidlertid navnene på 300 palæstinensere, der er kandidater til løsladelse som led i aftalen.

Det skyldes ifølge det israelske medie Times of Israel, at antallet af udvekslinger kan blive større. Israel vil ifølge mediet i den første fase på fire dage frigive 150 fanger, mens Hamas vil frigive 50 gidsler.

Herefter kan Israel løslade “op til 150” yderligere fanger, til gengæld for at “op til” 50 yderligere gidsler i Hamas’ varetægt løslades.

Den israelske offentlighed får ifølge mediet Haaretz 24 timer til at protestere mod listen eller specifikke fanger ved at appellere til den israelske højesteret.

287 af de 300 fanger er ifølge Times of Israel drenge eller mænd på 18 år eller herunder.

Hør journalist Allan Sørensen fortælle mere om gidseludvekslingen i Radio4 Morgen:

Aftalen foreskriver også, at der skal være en pause i kampene i Gaza på fire dage.

I en udtalelse fra Israel om aftalen lyder det, at der for hver tiende gidsel ud over de 50, der bliver løsladt, vil pausen i kampene vare en dag ekstra.

Qatar, der har været med til at forhandle aftalen med Israel, siger i en udtalelse, at “et antal” palæstinensiske fanger vil blive løsladt.

– Antallet af dem, der løslades, vil stige i senere stadier af aftalens implementering, lyder det også i udtalelsen fra Qatar.

I en udtalelse fra den israelske premierminister Benjamin Netanyahus kontor om aftalen blev løsladelsen af palæstinensiske fanger ikke nævnt.

Dette er altså første gang, at Israel anerkender, at palæstinensiske fanger vil blive løsladt som en del af aftalen.

Det var 7. oktober, at den militante palæstinensiske bevægelse Hamas brød igennem grænsen mellem Israel og Gazastriben og ifølge Israel dræbte omkring 1200 mennesker, størstedelen af dem civile. Omkring 240 blev bragt tilbage til Gazastriben som gidsler.

I den efterfølgende israelske offensiv har over 14.000 ifølge Hamas mistet livet.

Foto: Oded Balilty/AP/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

PORTRÆTALBUM

07:05
09:00