Ibi-Pippi malede på Asger Jorn-værk: “Jeg har videreudviklet hans værk”

Maleriet før hærværk til venstre og efter hærværk til højre. Fredag den 29. april 2022 blev der begået hærværk mod maleriet "Den Foruroligende Ælling" af Asger Jorn. Hærværket fandt sted på Museum Jorn i Silkeborg. **BEMÆRK: Forskel i farvetoner på grund af affotografering i forskellige farvetemperaturer. Handout fra Museum Jorn. Billedet må kun benyttes til redaktionel dækning. Museum Jorn skal krediteres ved brug. DENMARK ONLY**. (Foto: Unknown/Scanpix 2022)

Skrevet af

2. maj 2022

kav@radio4.dk

kav@radio4.dk

Forfatter og performancekunstner Ibi-Pippi Orup Hedegaard afviser at have begået hærværk på Asger Jorns værk “Den Foruroligende Ælling” ved at påføre tusch og kontaktlim.

“Jeg har gjort præcis det samme, som Jorn har gjort. Jeg har videreudviklet hans værk, og det er ikke hærværk”, siger Ibi-Pippi Orup Hedegaard til Radio4 Morgen.

Hør interviewet med forfatter og performancekunstner, Ibi-Pippi Orup Hedegaard, her:

I stedet mener Ibi-Pippi Orup Hedegaard, at der er tale om en videreudvikling af Jorns værk.

“Det er kunst. Det er en videreudvikling på det, Jorn startede ved at forgribe sig på en anden kunstners værk, og så går jeg jo så ind og ændrer Jorns. Det kan man så mene er et kunstnerisk overgreb på Jorns kunst, hvis man har lyst til det. Men det er i hvert fald en videreudvikling”, siger hun til Radio4 Morgen.

Asger Jorn skabte oprindeligt værket i 1959 ved at male ovenpå et maleri, han havde købt på et loppemarked.

“Jorn har ikke haft tilladelse til at male på værket fra kunstneren selv. Derfor handler det om den kunstneriske ret til billedet. I historien bliver Jorn fremstillet som værende fuldstændig genial, fordi han har skabt det her billede, men det har han ikke. Han har placeret ællingen på værket, men den virker kun i kraft af baggrunden”, siger Ibi-Pippi.

Fremtiden for ællingen er usikker

Det var i fredags, at forfatter og performancekunstner Ibi-Pippi Orup Hedegaard blev grebet i at skrive med tusch på “Den Foruroligende ælling” og montere et billede af sig selv oven på værket.

Fremtiden for “Den Foruroligende Ælling” er usikker, siger museumsdirektøren på Museum Jorn i Silkeborg, Jacob Thage:

“Vi ved endnu ikke, om vi kan udstille billedet i sin originale form. Det håber vi stadigvæk, men det kommer til at tage uger og måneder at finde ud af, hvordan man kommer til at kunne udstille det, og i hvilket omfang billedet kan reddes”, siger museumsdirektøren mandag formiddag.

Afspiller nu

A-Z

23:00
03:00