I udsatte boligområder klarer de nydanske unge sig bedre end de etnisk danske: “Vi mobbede dem”

20-årige Haidar Ansari afsoner en fægselsdom og debuterer som digter på Gyldendal med 'Institutionaliseret'.

Skrevet af

20. september 2022

sks@radio4.dk

sks@radio4.dk

Unge med ikke-vestlige rødder, der bor i udsatte boligområder, klarer sig markant bedre og får i langt højere grad en ungdomsuddannelse, når man sammenligner med de etnisk danske unge fra samme boligområder.

Det skyldes ifølge projektchef ved VIVE, Gunvor Christensen, at de etnisk danske unge, der bor i udsatte boligområder, gennem mange år har stået i skyggen af den støtteindsats, der politisk bliver prioriteret for, at unge med ikke-vestlig baggrund kan bryde den sociale arv.

Det billede genkender 21-årige Haidar Ansari, der er forfatter og studerende, og som voksede op i det udsatte boligområde Hørgården i Urbanplanen på Amager, hvor han stadig bor.

“De etniske danskere var en minoritet i vores klasse i skolen. Den kultur, der var i klassen, udsprang ikke af det danske samfunds kultur og havde nogle andre værdier og normer. For eksempel var det ikke normen at spise svinekød”.

Så hvis de etnisk danske elever havde svinekød med i madpakken, hvad skete der så?

“Jamen det kunne være alt fra tilråb til fysisk konfrontation. De blev udsat for mobberi,” siger han.

Fordi der var en kløft mellem de nydanske unge og de etnisk danske unge i det udsatte boligområde, var det også naturligt, at man ikke havde så meget med hinanden at gøre, mener Haidar Ansari.

“Mange af de etnisk danske barndomskammerater var børn af alkoholikere, narkomaner og psykisk syge. For mig at se er det noget af det, der gør, at de klarer sig dårligere. For størstedelen af nydanske unge bliver de ikke forsømt i samme grad. Man havde ikke noget med de etnisk danske unge at gøre,” siger han.

Afspiller nu

VERDENS BEDSTE

18:05
19:00