I dag afgøres præsidentvalget formelt i USA

WILMINGTON, DELAWARE - DECEMBER 11: U.S. President-elect Joe Biden speaks during an event to announce new cabinet nominations at the Queen Theatre on December 11, 2020 in Wilmington, Delaware. President-elect Joe Biden is continuing to round out his domestic team with the announcement of his choices for cabinet secretaries of Veterans Affairs and Agriculture, and the heads of his domestic policy council and the U.S. Trade Representative. Chip Somodevilla/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY ==

Skrevet af

14. december 2020

anp@radio4.dk

anp@radio4.dk

I dag bliver præsidentvalget i USA formelt afgjort, når valgmændene fra delstaterne skal stemme om, hvem der bliver USA’s næste præsident.

Det er halvanden måned siden, at amerikanerne satte kryds ved præsidentvalget – og over 5 uger siden, at demokraten Joe Biden blev udråbt som vinder.

Præsident Donald Trump har imidlertid ikke accepteret sejren. Hen over weekenden sagde Trump igen, at han vandt valget overlegent, men at han mener, at han er offer for omfattende valgsvindel. En påstand, som Donald Trumps egen justitsminister har afvist.

Set i lyset af Trumps reaktion på valget, er der derfor mere opmærksomhed på valgmændenes afstemning i år, end der plejer at være.

Det fortæller Anne Alling, der er vært på Radio4-programmet Amerikanske Stemmer.

“Det er noget, som man som regel ikke taler så meget om, fordi langt det meste af valget som regel bliver afgjort på valgnatten. Men som det er med rigtig mange andre ting under Donald Trump, fordi han går imod systemet og prøver at ændre det, bliver der nu kastet lys på alle detaljerne og formelle ting, der foregår,” siger Anne Alling og fortsætter:

“Og der hører man en voldsom kritik fra rigtig mange amerikanere, som undrer sig over, hvad det her egentlig skal til for, og hvorfor 538 personer skal stemme om noget, som millioner af amerikanere allerede har stemt om.”

Kun få tilfælde, hvor valgmænd er gået imod vælgernes stemmer

Valgmandskollegiet er den gruppe, som officielt vælger præsidenten i USA. De stemmer i udgangspunktet baseret på den kandidat, som borgerne i deres stat har valgt.

Ifølge Anne Alling er det svært at forestille sig, at dagens afstemning vil rykke ved Joe Bidens sejr.

“Som det er i dag, er der 33 af delstaterne, der kræver, at valgmændene stemmer i overensstemmelse med, hvad amerikanerne har stemt. De resterende 17 delstater har ikke noget direkte krav om, hvad det er kutyme. Men højesteret havde en afstemning tilbage i maj måned i år, hvor de tillod delstaterne at straffe de valgmænd, som går imod resultatet,” siger Anne Alling til Radio4 Morgen.

Ifølge Anne Alling er det sket i meget få tilfælde, at valgmænd er gået imod vælgernes stemmer.

“Så teoretisk set kan det lade sig gøre. Men når vi går tilbage og ser på den seneste halvanden måneds forsøg fra Trumps side på at ændre valgresultatet, så er der ikke noget af det, der er lykkedes. Republikanerne har vist sig stadig at følge, hvad amerikanerne har stemt. Og det regner man i dén grad også med kommer til at ske i dag.”

Hør vært på Amerikanske Stemmer, Anne Alling, forklare valgmandskollegiets afstemning her:

Afspiller nu

TALENTLAB

21:05
22:59