I Aarhus Kommune har man besluttet at fremrykke minimumsnormeringerne i kommunens dagtilbud og samtidig indføre sociale normeringer. Det betyder i praksis, at de dagtilbud med flest sårbare og udsatte børn får flere penge næste år, mens de dagtilbud, der har færrest udsatte børn, i stedet skal spare. Det er i omegnen af 29 dagtilbud, der skal spare mere eller mindre, mens 34 dagtilbud får flere penge.
Line Mølgaard Eg har en datter, der går i Vuggestuen Pilehuset i Egå i Aarhus Kommune. Vuggestuen hører til et af de dagtilbud, der næste år skal spare i omegnen af 800.000 kroner. Og det er hun ikke særligt glad for.
“Normeringerne i institutionen er ikke super gode, som de er, og når man så tager penge fra de institutioner, der lige præcist hænger sammen, bliver det utroligt sårbart og skrøbeligt ude i den enkelte institution, og det er det, jeg kan se, sker ude i Pilehuset lige nu,” siger hun til Radio4 Morgen.
De lovbundne minimumsnormeringer, som regeringen og støttepartierne sidste år indgik aftale om, betyder, at der fra 2024 som minimum skal være én voksen pr. tre børn i vuggestuer og én voksen pr. 6 børn i børnehaver som et årligt gennemsnit på kommuneniveau.
I Vuggestuen Pilegaarden er man i dag langt fra de tal. Om formiddagen er der én voksen pr. fire børn, og om eftermiddagen er der én voksen pr. seks vuggestuebørn. Line Mølgaard Eg oplever, at der er pres på i vuggestuen.
“Det er en dejlig institution, og det har fungeret, men der skal kun en sygemelding til, eller en der går på orlov, og så bliver det rigtig skrøbeligt. Det er vuggestuebørn, og man ved, de har brug for voksne; de har brug for at blive set og hørt og få skiftet ble. Og de skal nok få skiftet ble i min datters institution, men de løber stærkt, pædagogerne. Når der ikke er nok voksne, så er det kun opbevaring af børn, og det synes jeg ikke er godt nok,” siger hun.
Det var ikke det, Line Mølgaard Eg havde forventet af aftalen om minimumsnormeringer, som regeringen og støttepartierne indgik i foråret.
“Jeg synes, det er helt horribelt, det der sker nu. Det er minimumsnormering, så kan man ikke lave et gennemsnit, fordi det er et minimum,” siger hun til Radio4 Morgen.
“Jeg har selv været ude og deltage i alle de her demonstrationer, så jeg tænkte på en eller anden måde, at vi havde vundet og var jo glad, og tænkte: Nu er kampen overstået.”
Men Lines kamp er ikke overstået.
“Skal det ikke gælde, at alle børn skal have et godt dagtilbud og skal have voksne omkring sig, som ser og hører dem, netop så de kan blive dygtige og rustede til at møde fremtidens udfordringer, som er Aarhus Kommunes vision? Hvorfor skal det kun gælde nogle områder, og hvorfor skal det kun gælde de socialt udsatte områder?”, siger hun til Radio4 Morgen.
Hør interviewet med Line Mølgaard Eg, der har en datter i Vuggestuen Pilehuset i Egå, som er en af de institutioner, der næste år skal spare:
En mærkelig vej at gå
Det er op til hver kommune at forvalte minimumsnormeringerne, som de finder bedst, og Aarhus Kommune har besluttet at fremrykke minimumsnormeringerne til næste år.
Kommunen estimerer, at området i Aarhus Kommune samlet set får tilført knap 24 millioner kroner mere. Samtidig indfører kommunen altså sociale normeringer, som i praksis betyder, at dagtilbud med relativt flest sårbare børn får flere penge, mens dagtilbud med relativt færre sårbare børn får færre penge.
Men den fremgangsmåde forstår Ole Henrik Hansen ikke. Han er lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i småbørnspædagogik.
”Jesus Kristus, jeg ved ikke hvilke ord, jeg skal bruge. Det er en slags fiksfakserier med lovgivningen, at Aarhus Kommune vælger at sige, at de i gennemsnit skal have minimumsnormeringer, og at nogle steder vil de løfte normeringer over minimum og andre steder kommer det så under. Set fra hvor jeg sidder, er det ikke helt i orden i forhold til de institutioner, der kommer til at miste medarbejdere på det her. Hvis man virkelig ønsker minimumsnormeringer og satse på det parameter i forhold til kvalitet, så er det her en mærkelig vej at gå,” siger han.
Han kan godt forstå, at kommunen vil hjælpe de svage, men han forstår ikke den måde, man vil finde pengene på.
”Det er en god ting, at man forsøger at hjælpe de svage børn og vil gøre en indsats for de daginstitutioner i områder, hvor vi ved, at der er mange børn i forskellige udsatte positioner, men det er uforståeligt, at man vælger at tage ressourcerne fra institutioner, der angiveligt er fra områder, hvor der er ressourcer nok i forvejen,” siger han.
Han mener derimod, at alle børn har brug for ekstra voksne.
“Man kan ikke sige, at børn ikke har brug for ekstra voksenressourcer, fordi de kommer fra et særligt boligområde. Det hænger ikke helt sammen,” siger han.
Hør interviewet med Ole Henrik Hansen, der er lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i småbørnspædagogik:
Står på mål for beslutningen
Næsten halvdelen af dagtilbuddene i Aarhus Kommune skal spare, mens den anden halvdel får flere midler næste år. I omegnen af 29 dagtilbud skal afgive penge, mens i omegnen af 34 får flere penge. Hvert dagtilbud dækker over flere institutioner i form af vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner etc.
Den prioritering står Thomas Medom, der er rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, valgt for SF, ved.
“Jeg står på mål for, at vi især løfter de steder, hvor der er børn, der kræver mere tid, børn der har handicap, børn der har diagnoser, så jeg har det rigtigt fint med, at der er nogle steder, hvor der er lidt lavere budget næste år,” siger han.
Nogle dagtilbud i Aarhus Kommune skal aflevere op imod to millioner kroner i omfordelingen til fordel for nogle andre dagtilbud, hvor der er flere børn med diagnoser, handicap og lignende.
“Der er nogle af de institutioner, der afleverer penge, der stadig har et væsentligt større budget end nogle af institutioner, der modtager penge. Samlet set er det et meget stor budgetløft og ikke en besparelse, der foregår på daginstitutionerne i Aarhus. Men ja, det er rigtig, der er en omfordeling til fordel for de steder, hvor der er rigtig mange børn, der også kræver væsentlig mere tid i form af, at der skal løses konflikter, at der er nogle, der kan være indadvendte, i form af rigtig mange møder med socialforvaltningen, sundhedsplejersker og andre,” siger han til Radio4 Morgen.
Selvom det altid afføder utilfredshed, når nogle mister penge, er Thomas Medom, rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, glad for kommunens løsning.
“Jeg tror, man skal lede langt efter forældre eller medarbejdere, der synes, det er specielt rart, at vi skal have lidt mindre hos os for, at andre kan få mere, men det er også en del af at tage politisk ansvar og ville noget for sin kommune og by at sige, at der er faktisk nogle steder, hvor behovene er lidt større end andre steder. Og det har jeg det faktisk rigtigt godt med, at vi gennemfører i Aarhus,” siger han.
Hør interviewet med Thomas Medom, der er rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, valgt for SF:
Det var regeringen og støttepartierne; SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, der sidste år indgik en aftale om lovbundne minimumsnormeringer. Aftalen indebærer, at der fra år 2024 som minimum er én voksen til tre vuggestuebørn og én voksen til seks børnehavehavebørn, hvis man tager et årligt gennemsnit i en given kommune.
