16,5 procent af de kvinder, der i 2020 meldte sig som værnepligtige, endte med sige op. Det viser nye tal fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
Flere og flere kvinder melder sig frivilligt som værnepligtige efter en målrettet rekrutteringsindsats fra Forsvaret.
Kvinderne tjener under helt de samme vilkår som mændene og skal igennem helt de samme fysiske og psykiske prøver.
Men i modsætning til mændene kan de kvindelige værnepligtige vælge at sige op midt i tjenesten.
Det skaber problemer for de dele af Forsvaret, der skal bruge værnepligtige til at løse operative opgaver, at hver sjette kvinde valgte at gøre det sidste år, Eksempelvis i Den Kongelig Livgarde, fortæller oberst Mads Rahbek, der er chef for Livgarden:
“Vi får jo et antal værnepligtige ind, som vi skal have uddannet, så de kan løse vagtopgaverne om de kongelige slotte og palæer og støtten til Politiet. Og hvis der falder for mange fra undervejs, har vi simpelthen ikke folk nok til at løse opgaven,” fortæller Mads Rahbek til Radio4 Morgen.
Det årlige frafald for mænd på værnepligtsuddannelsen ligger på 10-12 procent. For kvinder ligger det årlige frafald på 15-20 procent.
Mulighed for at sige op skaber ekstra pres
At over 16 procent af kvinderne endte med at sige op og stoppe deres værnepligt sidste år overrasker ikke Beate Sløk-Andersen, som forsker i kvinder i Forsvaret ved Copenhagen Business School og blandt andet har fulgt de værnepligtige i sit feltarbejde:
“De gennemgår en træning, der er designet til at udfordre deres grænser for, hvad de kan fysisk og psykisk. Man har endda haft såkaldte pres-ture, hvor det netop er meningen at presse folk helt i knæ. Hvorfor skulle en del af dem så ikke smide håndklædet i ringen og tage hjem, når de faktisk har muligheden? Det afgørende er så, at det kun er det ene køn, der har muligheden. Derfor får man så forskellige tal for mænd og kvinder i forhold til frafald,” siger Beate Sløk-Andersen.
Ifølge Kristina Thorsø Dele, der er rådsmedlem i Værnepligtsrådet, som repræsenterer de værnepligtige, er det en ulempe for kvinderne, at de ikke har samme pligt til at fuldføre værnepligten, når mændene har.
“Det er altid hårdt at stå i en kold skyttegrav midt om natten. Og når man har muligheden for at sige fra, lægger det bare et træls pres på kvinderne, som de selv er sindssygt trætte af,” siger hun til Radio4 Morgen.
Oberst Mads Rahbek er enig i, at det kan skabe et ekstra pres på kvinderne, at de har muligheden for at sige op i modsætning til mændene:
“Hvis det er rigtig vådt og grimt og koldt og belastende, er det rigtig svært at stå og brokke sig over det, hvis man bare kunne lade være. Og ham, der står ved siden af i skyttehullet, har lidt svært ved at høre på det brok, hvis hun bare kan gå hjem, når hun ikke gider mere. Så jeg kan sagtens forstå, at de kan være i situationer, hvor det gør det mega belastende for dem, at de hele tiden selv vælger det,” siger Mads Rahbek til Radio4 Morgen.
Hør et interview med Pii, der er kvindelig livgarder:
Lyt til interviewet med oberst Mads Rahbek her:
Her kan du høre Lærke Madsen fortælle, hvorfor hun endte med at stoppe som frivillig værnepligtig:
Foto: Simon Fals/Politiken/Ritzau Scanpix
