Hjemme igen efter 7 måneder i berygtet fængsel i Iran

Skrevet af

3. juni 2023

sudi@radio4.dk

sudi@radio4.dk

Den 28-årige dansker Thomas Kjems fra Aalborg, der har siddet fængslet i Iran, er i dag kommet hjem til Danmark og genforenet med sin familie. Han landede efter middagstids i Københavns Lufthavn, hvor han til de mange fremmødte journalister sagde, at det var fantastisk at være hjemme igen. Han havde selv svært ved at tro, at han blev løsladt.

I løbet af de sidste dage blev han pludselig gennet ud af sin celle i fængslet og fik at vide, at han skulle pakke sine få ting og blev kørt afsted til en lufthavn.

– Jeg venter der i to-tre timer. Så bliver jeg kørt afsted til et hotel. Så bliver jeg kørt tilbage til lufthavnen dagen efter og venter hele dagen. Igen siger de: Du skal ikke afsted i dag, fortæller han.

Thomas Kjems har siddet 7 måneder i et af de allermest berygtede fængsler i Mellemøsten, Evin-fængsel i Teheran, der udøver tortur og henrettelser. Han fortæller dog, at han er blevet godt behandlet, selv om han ikke har haft sin frihed og ikke har vidst hvornår, og om han ville blive løsladt.

– Jeg er blevet behandlet som en gæst i Iran, kan man sige. Der har ikke været noget fysisk tortur eller noget som helst. Jeg har fået mad og drikke. Men når din frihed bliver taget fra dig, er det det, du tænker på.

Den 28-årige dansker blev anholdt i Iran i november 2022 i forbindelse med en demonstration for kvinders rettigheder, skriver nyhedsbureauet Reuters. Hans advokat Sam Jalaei har oplyst til TV 2, at danskeren ikke var med til demonstrationerne. Han var – ifølge advokaten – på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Hør Thomas Kjems her i nyhederne:

Afspiller nu

COMEDY-KONTORET

14:05
15:00