Hestehandlerens fem forhandlingstips: Sådan krejler Mette Frederiksen sig til et billigere EU-budget

Skrevet af

20. februar 2020

Mette Frederiksen (S) og EU’s øvrige stats- og regeringschefer mødes torsdag for at forhandle om, hvor mange penge EU skal bruge de næste 7 år.

Danmark har en vanskelig opgave foran sig, fordi vi er nogle af de få, der ikke vil betale mere. Det konservative medlem af Europa-Parlamentet Pernille Weiss har foreslået, at statsministeren finder sin ”indre polak” frem, fordi polakkerne er ”gudsbenådede hestehandlere”.

Radio4s EU-program, Lobbyland, har taget Pernille Weiss på ordet og besøgt den fynske hestehandler Hans Jørgen Hoeck. Her kommer hans fem forhandlingstips til Mette Frederiksen:

• Brug charmen. Byd gerne på kaffe og småkager. Det virker altid at være på enmandshånd – man skal ikke flirte, men et lille smil kan virke.

• Vær tålmodig. Man skal ikke forhaste situationen. Man kan nemlig altid nå at slå handlen af, selv hvis forhandlerne er på vej ud af lokalet.

• Brug dit pokerfjæs. En stålfast mimik er essentielt, og det kræver, at man ved, hvad man sælger, og hvad produktet kan. Når man kender sit produkt, har man det bedste grundlag for en god handel.

• Kend dine allierede og modstandere. Overvej altid, hvordan du kan give dig på andre områder for at glatte handlen af, og forsøg altid at få mere end du giver.

• Vent med den hårde måde. Hvis man vil spille sur og gå fra mødet, så skal man også være klar til at gøre det. Pas på med bluffs.

Hør alle Hans Jørgen Hoecks råd her:

Afspiller nu

RADIO4 MORGEN

04:05
07:00