Halvdelen af danskerne tænker ikke over klimaaftrykket på julegaverne

Pakkelegsgaver til det klassiske spil til Juleaften eller julefrokosten

Skrevet af

26. november 2021

anp@radio4.dk

anp@radio4.dk

Klimaet er ikke højt på listen, når danskerne køber julegaver.

Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for virksomheden Gavefabrikken. Den viser, at 48 % af danskerne ikke tænker over klimaaftrykket, når de giver og får julegaver.

Det kan der være flere grunde til, mener Vibeke Myrtue Jensen, der er politisk rådgiver indenfor miljø i Forbrugerrådet Tænk. Hun peger blandt andet på forventningerne til gaverne:

“Det er jo nogle gaver, vi giver til andre mennesker. Der følger også nogle forventninger med. Der er rigtig mange parametre, der skal gå op, når vi giver gaven. Særligt modtageren skal være klar til at tænke, at de får en måske mere klimavenlig gave,” siger hun til Radio4 Morgen.

Hør interviewet med Vibeke Myrtue Jensen fra Forbrugerrådet Tænk i Radio4 Morgen her:

Samtidig handler det også om, at vi i Danmark regner med, at andre har styr på det med klimaaftrykket, mener Vibeke Myrtue Jensen:

“Overordnet har vi i Danmark ret høj tillid til, at myndighederne og virksomhederne tager et ansvar. Så når vi går ud og køber produkter, så forventer vi faktisk også, at de produkter, som butikkerne sælger, er produceret ansvarligt. Vi stoler på, at det er i orden, og så gør vi en lille smule mindre, end vi måske ellers ville gøre,” siger hun.

I Norge er det ifølge undersøgelsen 40 %, der ikke tænker over klimaaftrykket, når julegaverne skal handles. I Sverige er det kun 37 %, der ikke tænker over det.

Og den forskel bør man undersøge nærmere, mener Vibeke Murtye Jensen:

“Det er et meget interessant tal. Det er noget, man burde dykke nærmere ned i og på et højere plan undersøge, hvad der ligger til grund for, at Norge og Sverige prioriterer klimaet højere i julegaveindkøb, end vi gør i Danmark,” siger hun.

Foto: Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

DET SIDSTE MÅLTID

15:05
16:00