Sex og samtykke, prævention og seksuelt overførbare sygdomme skal på skoleskemaet på de gymnasiale uddannelser. Det gælder altså blandt andet HF, HHX og STX.
Lovforslaget om obligatorisk seksualundervisning i gymnasiet er netop blevet førstebehandlet i Folketinget i går.
Men Gymnasieskolernes Lærerforening er bekymrede for den del af lovforslaget, der lægger op til, at det er lærerne, der skal undervise i emnet. De frygter, at lærerne ikke føler sig trygge ved opgaven.
“Hvis ikke det er noget, man som lærer har noget uddannelse i, og man er helt afklaret med hvad det faglige grundlag for at undervise i emnet er; hvor er forbindelsen mellem det her emne og så det fag jeg underviser i, så bliver vi pr. automatik utrygge. For det er hele grundlaget for vores arbejde, at vi har et fagligt udgangspunkt. Alle kan nok få øje på, at det er emner, der fylder meget i den offentlige debat, og derfor er det også oplagt at beskæftige sig med det, men det er også noget, der kan skabe nogle meget optændte debatter, hvor bølgerne virkelig kan gå højt,” siger Tomas Kepler, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.
Han mener derfor, at det kræver en efteruddannelse til lærerne, før de kan håndtere seksualundervisningen.
“Hvis man vil klæde gymnasielærere på til at undervise i et emne, så skal der være en helt anden form for efteruddannelse for at kunne varetage opgaven ordentlig. Det er jo ikke bare et spørgsmål om at tage en stak bøger og bære dem ind i et lokale og så dele dem ud og så forsøge at etablere en samtale henover det, man måtte læse i nogle bøger. Der er noget didaktik, der skal være på plads. Der er en hel masse ting, der ligger i undervisningen, som man ikke bare får ved at få stukket en bog i hånden,” siger han.
Hør interviewet med Tomas Kepler, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, her:
Men Matilde Powers, der er forebyggelsesordfører og medlem af Børne- og Undervisningsudvalget for Socialdemokratiet, ser ikke samme behov for at efteruddanne lærerne til at kunne varetage seksualundervisningen på de gymnasiale uddannelser.
“Der er ikke i lovforslaget sat penge af til at efteruddanne alle lærere ude på alle landets gymnasier. Til gengæld er der sat penge af til at lave nogle tidstro og gode undervisningsmaterialer, som man kan tage udgangspunkt i som lærer. Så man skal selvfølgelig ikke stå og tage udgangspunkt i egne erfaringer, eller hvad der ellers har været af frygt fra lærerne de seneste dage,” siger hun til Radio4 Morgen.
Hun mener, at det undervisningsmateriale, der bliver lavet er et rigtig godt udgangspunkt for undervisningen.
“Tanken med det digitale undervisningsmateriale er, at man skal skabe refleksion blandt de unge. Noget kan være gruppedebatter ved hjælp af det her undervisningsmateriale, hvor man kan reflektere over, hvad det betyder at sige fra, og hvor ens grænser går,” siger hun.
Dog mener hun ikke, at en lærer, der er utryg ved at varetage seksualundervisningen, skal gøre det.
“Hvis man er utryg som lærer, så er det ikke en opgave, man skal springe ud i. Det kan være grænseoverskridende emner for nogle lærere at tale om, og så tror jeg egentlig, at uanset om man bliver efteruddannet eller ej, så vil det altid være grænseoverskridende. Det skal helst ikke være dem, der føler det super akavet og grænseoverskridende, der skal have den opgave. Jeg tænker, det er rektoropgave at tale med lærergruppen om, hvem der synes, det er en sjov og spændende opgave. Det er jeg helt sikker på, at der er nogle lærere, der gør, på langt de fleste gymnasier. Det kunne fx være biologilærere, der er vant til at undervise i noget, der minder om,” siger hun.
Hør interviewet med Matilde Powers, der er forebyggelsesordfører og medlem af Børne- og Undervisningsudvalget for Socialdemokratiet, her:
Det er ikke kun utrygheden, der fylder hos de lærere, der kommer til at varetage seksualundervisningen fremover.
Jane Burkarl, der er biologilærer på Vestfyns Gymnasium, har det egentlig selv okay med at skulle stå for seksualundervisningen, men hun er bekymret for tidsperspektivet.
“Det er så sent ude, og det er materialer og organisering af det her, som er problematisk. Som lovforslaget er, er det nærmest op til den enkelte skole. Det er udgiftsneutralt, og der står ikke engang, hvor mange timer, det drejer sig om,” siger hun til Radio4 Morgen.
“Lovforslaget er meget vagt, for lige nu ved de fleste gymnasier ikke, hvor meget omfanget er, og det er bekymrende for os lærere. Og vi er altså ved at være tæt på skolens afslutning, så hvis der skal planlægges med det, så er folk da lidt pressede.”
Hør interviewet med Jane Burkarl, der er biologilærer på Vestfyns Gymnasium, her:
I februar 2022 strejkede danske gymnasieelever for at få seksualundervisning på skemaet. Og i går blev et lovforslag om at gøre seksualundervisning i gymnasierne obligatorisk altså førstebehandlet i Folketinget.
Det var den daværende socialdemokratiske regering, der sammen med Venstre, SF, Radikale, Konservative, DF og Liberal Alliance sidste år oprindeligt fremsatte lovforslaget.
