Grønlandsk minister vil skærpe reglerne for krydstogtskibe

View of the Ocean Explorer, a luxury cruise ship carrying 206 people that ran aground, in Alpefjord, Greenland, September 13, 2023. Danish Air Force/Arctic Command/Handout via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE HAS BEEN SUPPLIED BY A THIRD PARTY. MANDATORY CREDIT.

Skrevet af

14. september 2023

Efter et krydstogtskib er stødt på grund i Østgrønland, vil den grønlandske minister, Vivian Motzfeldt, skærpe reglerne for krydstogtturisme.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

“Situation viser med tydelighed, at vi må og skal arbejde for, at der er stramme, klare og utvetydige lovkrav fra næste sæson”, siger Vivian Motzfeldt.

Vivian Motzfeldt er valgt for Siumut og har turisme, udenrigsanliggender, erhverv og handel i Grønland som resortområde, og meldingen kommer efter, at krydstogtskibet “Ocean Explorer” mandag stødte på grund i Alpefjord i Østgrønland.

Grønland har 44.000 kilometer kystlinje. Store dele af den er inden for kommunegrænsen i Grønland.

Derfor vil ministeren også inddrage de fem grønlandske kommuner i, hvordan reglerne skal være for krydstogtsturisme langs de grønlandske kyster.

“Kommunerne ved, hvilke fangst- og fiskeriområder der skal værnes om, og det er vigtigt for Naalakkersuisut (den grønlandske regering) at lytte til kommunerne i sagen, så jeg regner med, at vi til næste år har helt klare regler og retningslinjer for, hvor krydstogtskibene må sejle ind, hvis de absolut skal ind i fjordene”, siger Vivian Motzfeldt til Sermitsiaq.

Vivian Motzfeldt slår i interviewet også fast, at hun er glad for, at hverken natur eller personer umiddelbart er kommet til skade som følge af grundstødningen.

Ministeren påpeger, at lovgivningen skal granskes. Hun nævner øen Uunartoq i Sydgrønland, som er fredet.

Det er dog kun landjorden, der er fredet. Derfor kan krydstogtskibe i alle størrelser sejle frit omkring Uunartoq.

I dag er det nemlig nok, at krydstogskibene har en godkendelse til sejlads i grønlandske farvande, siger Vivian Motzfeldt.

“Selvom vi endnu ikke har afstemt det i Naalakkersuisut, skal jeg ikke lægge skjul på, at fredning af områder selvfølgelig også bør gælde for søtrafikken, så det er helt klart noget, vi skal tage op til evaluering.”

Et fiskeforskningsskib forsøgte at trække krydstogtskibet fri onsdag morgen, men ifølge Arktiske Kommando lykkedes det ikke.

Det nærmeste fartøj som kan trække krydstogtskibet fri, og som er under Arktisk Kommandos ledelse, er inspektionsfartøjet ‘Knud Rasmussen’, men det befandt sig 2200 kilometer væk, og forventes først i området fredag.

Og det afspejler ét af de problemer, som Arktisk Kommando har, når de patruljerer på Grønland mener Rasmus Dahlberg, lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet og leder af Center for Samfundssikkerhed.

Det fortæller han i interviewet her:

Der er 206 passagerer om bord på krydstogskibet “Ocean Explorer”.

/ritzau/

Foto: Danish Air Force/Reuters/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

BRÆNDENDE BROER

13:05
14:00