Greenpeace svøber britisk premierministers palæ i sort stof

epa10779869 Britain's Prime Minister Rishi Sunak (R) holds a beer towel during the Great British Beer Festival in London Britain, 01 August 2023. The UK government is now taxing all alcohol based on its strength, rather than the previous categories of wine, beer, spirits, and ciders. The increase will see duty rise by 44p on a bottle of wine, a bottle of gin or vodka will rise by about 90p. Duty on draught pints across the UK will be cut by 11p. EPA/NEIL HALL

Skrevet af

3. august 2023

REDAKTION@RADIO4.DK

REDAKTION@RADIO4.DK

Olieprofit eller fremtiden? Det spørger Greenpeace Sunak om torsdag, hvor de har dækket hans palæ i stof.

Aktivister fra miljøorganisationen Greenpeace har torsdag svøbt Storbritanniens premierminister Rishis Sunaks private hjem i Yorkshire i 200 meter stof.

Det sker i en protest mod den britiske regerings energipolitik.

Det skriver den britiske afdeling af Greenpeace på det sociale medie X, der før hed Twitter.

Et billede, som gruppen har lagt op på X, viser to personer, der står foran Sunaks palæ med et banner.

Her står der: “Rishi Sunak – olieprofit eller vores fremtid?”.

I baggrunden ses palæet svøbt i sort stof. På taget sidder fire personer.

Baggrunden for aktionen er Sunaks opbakning til en større udvidelse af olie- og gasboring i Nordsøen. Her vil man give 100 nye olie- og gaslicenser ud for den skotske kyst.

Premierministeren befandt sig ikke på grunden, da aktionen begyndte.

Ifølge en talsperson for premierministerens kontor blev politiet tilkaldt.

– Vi undskylder ikke for den rette tilgang til at sikre vores energisikkerhed ved at bruge de ressourcer, vi har herhjemme, så vi aldrig skal være afhængige af aggressorer som Putin, når det handler om energi.

– Vi investerer også i vedvarende energi, og vores indsats understøtter tusindvis af britiske job, lyder det fra Downing Street 10 ifølge Sky News.

 

/ritzau/

NaN:NaN
NaN:NaN